Torsdag 23. juni Sankt Hans aften – Solen står op kl. 04:25 og går ned kl. 21:57
Dagen er tiltaget 10 sekunder
Torsdag får vi tørt vejr og nogen eller en del sol.
Temperaturen bliver mellem 20 og 25 grader, og svag til jævn vind fra sydvest og syd.
I aften fortsat tørt med sol og i nat klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 12 og 15 grader, og svag til jævn vind sydøstlig vind.
Luftfugtighed: 62%
Uv index: 6.7
(kilde:DMI)
Idag er det Paulinus dag
Efter en italiensk munk, som blev martyrdræbt omkring år 400.
FN’s Internationale Dag for Enker
Skal sætte fokus på de mere end 115 millioner enker, der lever i ekstrem fattigdom. Dagen er første gang markeret i 2011.
FN’s Dag for Offentlige Tjenester
Har været markeret siden 2003. Dagen skal give et skulderklap til de offentligt ansatte og påpege vigtigheden af deres arbejde.
Vi siger tillykke til
1975 = 47 år = Lotte Kiærskou – håndboldspiller med 111 landskampe 1996-2005
1974 = 48 år = Jesper Koch – kok, restaurantchef, Masterchef-dommer
1972 = 50 år = Zinedine Zidane – fransk fodboldspiller med 108 landskampe 1994-2006
1968 = 54 år = Michael Sandstød – professionel cykelrytter 1993-2004
1962 = 60 år = Bettina Aller – mediedirektør, eventyrer
1954 = 68 år = Morten Eisner – skuespiller, Bamse 1986-1994, Pjerrot på Bakken 2020-
1950 = 72 år = Ilse Rande – skuespillerinde
Hvad er der sket på datoen 23. juni:
2013:
Den danske motorkører Tom Kristensen vinder for niende gang det franske 24-timers motorløb Le Mans. Det lægger dog en dæmper på glæden, at en anden dansk kører, Allan Simonsen, mistede livet efter et uheld i begyndelsen af løbet.
2005:
Sankthansbålene kan tændes under høj himmel på den varmeste Sankthans aften i ti år.
1988:
Trafikminister H.P. Clausen tager de første symbolske spadestik til Storebæltsbroen – ét i Halskov og ét i Knudshoved.
1984:
De fleste sankthansbål må opgives på denne vådeste og mest stormfulde Sankthans aften i mands minde.
1964:
Forsiden af Ekstra Bladet er i anledning af sommervarmen prydet af 19-årige Lotte Tarp i topløs badedragt – en dristighed, der aldrig tidligere er set på en dansk avisforside.
1914:
Det olympiske flag med fem ringe bliver første gang hejst ved Den Internationale Olympiske Komités møde i Paris. Ringene symboliserer de fem verdensdele, Amerika, Afrika, Asien, Australien og Europa.
Kilde:dagsdato.dk