Go’morgen, Amager…

Søndag 17. juli – Solen står op kl. 04:49 og går ned kl. 21:41
Dagen er aftaget 40 minutter

Søndag får vi tørt vejr og især om eftermiddagen perioder med lidt eller nogen sløret sol, ellers ret skyet.
Temperaturen bliver mellem 18 og 22 grader.
Let til frisk vind fra vest og nordvest.
.I aften fortsat lidt eller nogen sløret sol, og i nat mest tørt og skyet vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 12 og 17 grader, og svag til jævn vestlig vind.

Luftfugtighed: 50%
Uv index: 5.6
(kilde:DMI)

Idag er Alexius dag
Efter en romersk rigmandssøn, som skænkede alle sine ejendele til de fattige og leve­de resten af sit liv som tigger. Han døde år 398 og ligger begravet i Peterskirken i Rom.

Verdens Emoji Dag
Bliver markeret på datoen, der fremgår af Apples kalender-emoji, som blev intro­du­ce­ret i 2002. Datoen blev straks adopteret af Google, men andre systemer kan have afvigende dato på deres kalender. Dagen er første gang markeret i 2014.

Vi siger tillykke til
1958 = Anne Dorte Michelsen – sangerinde og sangskriver
1954 = Angela Merkel – Tysklands forbundskansler 2005-
1952 = David Hasselhoff – amerikansk skuespiller
1947 = Dorthe Kollo – sangerinde
1947 = Anders Koppel – musiker, komponist, medstifter af Savage Rose
1947 = Camilla Parker Bowles – engelsk hertuginde af Cornwall, hustru til prins Charles
1935 = Donald Sutherland – canadisk skuespiller

Hvad er der sket på datoen 17. juli:
2010:
Polens hovedstad Warszawa lægger lokaliteter til EuroPride Parade som et højdepunkt under ti dages homo­festival i byen. Det er første gang paraden afholdes i et af de tidligere kommunistiske lande.
2007 – 15 år siden:
De første irakiske tolke og chauffører, som har hjulpet de danske styrker i Irak, bliver med familie i al hem­melighed fløjet til Danmark, hvor de kan søge asyl. Mere end 200 af de truede irakere benytter sig af til­bu­det.
1998:
Den russiske zar Nikolaj 2., som med sin familie blev myrdet under den russiske revolution, bliver nu præ­cis 80 år senere begravet i Sankt Petersborg.
1973:
Kong Mohammed Zahir af Afghanistan bliver afsat ved et militærkup. General Daud overtager magten og erklærer landet for republik.
1968:
Beatles-tegnefilmen Yellow Submarine har verdenspremiere i London. Filmen er inspireret af Beatles-num­meret af samme navn.
1955:
Disney-koncernen åbner sin første Disneyland temapark i Californien.
1944:
Napalm brandbomber bliver første gang anvendt under Anden Verdenskrig, da amerikanske fly bomber et brændstofdepot i Frankrig.
1936:
Den Spanske Borgerkrig bryder ud efter et fascistisk kup mod den siddende regering. Krigen slutter knap tre år senere med sejr til fascisterne, og deres leder, General Franco, bliver bragt til magten. Hans dik­ta­to­riske styre vedbliver indtil han dør i 1975.
1918:
Ruslands zar Nikolaj, hans hustru og deres fem børn bliver myrdet under den russiske revolution.
1910:
Automobilforhandler og motorsportsmand Robert Svendsen krydser som den første Øresund med fly. Robert Svendsen er den første dansker, som har fået udstedt flyvercertifikat.

Kilde:dagsdato.dk

Seneste artikler

 

Fik du læst?