Skattejagt på Seerupgaard

Torsdag 25. august er der skattejagt på Seerupgaard  – og det er for børn i alle aldre.

Børn i alle aldre inviteres til skattejagt på Seerupgaard.

Den økologiske gård Seerupgaard i Dragør slår dørene op torsdag 25. august fra kl. 14.30 til 17.30 på Fælledvej 120 for børn i alle aldre. På programmet er der skattejagt på Seerupgaards mark, og børnene modtager en velsmagende præmie til sidst.

Når børnene kommer til Seerupgaard får de udleveret et kort med billeder af de grøntsager og urter, der gemmer sig i marken.

Find grøntsager og urter

Børnene skal til skattejagten bruge deres øjne godt, så de kan finde grøntsagerne og urterne, én efter én. Imens de leder er de også velkomne til både at høste og smage på de forskellige ting, som de ser. Når børnene har løst alle opgaverne, som der står på kortet, skal de tage kortet med hen til bønderne i gårdbutikken for at modtage deres præmie, som er et stykke kage og et glas saftevand.

Fornuftigt tøj

Seerupgaard anbefaler, at børnene er klædt godt på til skattejagten og anbefaler lange bukser og sko, der kan tåle at gå i marken. Det kan også være en kombination af shorts med lange gummistøvler.

Det koster 75 kroner at deltage og billetter skal bestilles på Copenhagencooking.dk.

Seneste artikler

 

Fik du læst?