Otte 79-årige og friske damer, der alle forlod Skolen ved Sundet i 1959, mødes en gang om året til en god frokost i Restaurant Sundby Sejl
De forlod Skolen ved Sundet i 1959. De gik i 4. mellem, som klassetrinet hed dengang, hvor karaktererne også hed Mg, Ug – eller SLET, hvis det ikke var så godt.
Og mon ikke de otte, friske og 79-årige damer, der forleden mødtes på Restaurant Sundby Sejl på Amager Strandvej også genopfriskede gamle minder om skolelærere, lektier, skoleballer, karakterer – eller drengesjov?
Sikkert er det i al fald, at damerne, eller pigerne, om man vil, har mødtes en gang om året stort set lige siden, og det må man da sige viser et temmelig godt sammenhold i klassen.
En af de helt faste deltagere i denne hyggelige klasse-kom-sammen er Laila Hansen, der sammen med klassekammeraten Aase er den eneste af damerne, der begyndte helt fra 1. klasse i Skolen ved Sundet på Samosvej – en skole fra 1938, som rigtig mange amagerkanere har været elever på.
Laila og Aase
Laila og Aase begyndte sammen i 1. klasse – og de er veninder endnu. På billedet her på siden ses de stå ved siden af hinanden, som da de fnisende gik sammen på skolen. Fniseriet ses ikke på billedet, men tag ikke fejl: Humøret og latteren er der endnu – ikke mindst, når de mødes med de andre klassekammerater, der kom til skolen og klassen hen ad vejen.
Sidste skoledag var som sagt i 1959, men her i 2022 mødes damerne stadig engang om året, og forleden altså endnu engang i Restaurant Sundby Sejl, der i de senere år er blevet det faste mødested for klassekammeraterne. De kunne have været et par stykker mere, såmænd, men bla. Lis måtte desværre melde afbud i år.
De øvrige otte hyggede sig med lækkert smørrebrød og gode historier fra skoletiden – og damerne mindedes også deres klasselærer, fru Frederiksen, i hvis private hjem de første sammenkomster fandt sted, efter damerne forlod skolen.
Nu også oldebørn
Det ret enestående sammenhold blandt disse skolekammerater vil fortsætte – og alle glæder sig til den sidste fredag i august, der er den faste mødedag:
“Ja, vi glæder os, og det er herligt at mødes og sludre om skoletiden, men også om vores, børn, børnebørn – og nu også oldebørn”, siger Laila Hansen.
Hun fortæller endvidere, at mændene skam er velkomne til at tage med til mødet – bare de holder sig for sig selv i et andet lokale, og det er der så flere af dem, der gør.
“De hygger sig vist rigtig godt”, siger Laila med et smil.
“Vil du med i biffen…?”
Også hendes mand, Rolf, er med.
Ham traf hun, da hun som ganske ung var på vej på arbejde ved postvæsenet. Rolf var slagter hos slagter Lund-Hansen på Amagerbrogade og var i gang med at pudse facadevinduet, da han fik øje på den kønne, unge pige, der ventede på en sporvogn. Han sendte hende lange blikke, inden han tog mod til sig:
“Hej,” sagde han noget overmodigt: “Vil du med i biffen…?”
Der må have været lang tid mellem sporvognene dengang, for det lykkedes for Rolf at få en samtale i gang – og Laila sagde ja til at gå med i biografen.
De har været sammen lige siden…
Og det er Laila også sammen med sine klassekammerater, der forleden havde en vældig hyggelig dag og efter adskillige timers dejligt samvær kunne sige farvel – og ikke mindst på gensyn til næste år.
Man er vel klassekammerater…
