Svar fra Sund og Bælt på spørgsmål om kystbeskyttelse

DEBAT: Svar fra Sund og Bælt til Søren Hvalsø, der torsdag  8. september kommenterer på Sund & Bælts fremsatte skitseforslag til sikring af Dragør Nordstrand på Facebook i gruppen DragørNyheder.

DEBAT: Sund og Bælt besvarer spørgsmål fra Søren Hvalsø om kystbeskyttelse.

 

Kystbeskyttelse Dragør – spørgsmål og svar

  1. Hvorfor går Sund og Bælt ind i arbejdet?
    Vi skal lave en sikring af kritisk infrastruktur og vil gerne undersøge muligheden for at sikre flest muligt med en fælles løsning. Vi ønsker i denne undersøgelse at afsøge alle muligheder.
  2. Hvad er det Sund & Bælt vil?
    Vi foreslår, at vi undersøger at bygge et dige med to sluser ca. 300 meter fra kysten ud for Nordstranden, så man bevarer vandudsigt til lagunen og samtidig sikrer mod oversvømmelse ved stormflod.
  3. Hvorfor afventer Sund & Bælt ikke den statslige undersøgelse, som er gangsat for en fælles løsning for det sydlige Amager?
    Såfremt Dragør går med i den statslige undersøgelse om den fremtidige stormflodsbeskyttelse, vil forslaget indgå i den fælles løsning for det sydlige amager i den statslige undersøgelse.
  4. Betaler lufthavnen ikke selv for at få sikret deres område mod stormflod?
    Lufthavnen deltager i den kommende forundersøgelse, Sund & Bælt står for, på vegne af staten. Her skal der også fastlægges en bidragsmodel for infrastrukturejere.
  5. Er det ikke meget voldsomt med et dige på 4,7 meter?
    Det er, hvad vi har beregnet vil give den sikkerhed, vi ønsker over for en stormflod – men man skal huske, at det kommer til at stå ude i vandet, og derfor vil det optisk ikke virke så højt som et højt dige tæt på. Den endelige højde, vil blive fastlagt af Kystdirektoratet.
  6. Hvorfor vil Sund & Bælt bygge et dige, der er meget højere end de anbefalinger, der kommer fra Miljøministeriet og OECD’s seneste rapport, som siger, det er nok med et to meter højt dige frem til år 2100?
    Der er forskel på en generel vandstandsstigning og en situation med stormflod og bølgepåvirkning. Lægger man de tre ting sammen, vil det for området ved Dragør Nordstrand betyde en digehøjde i kote 4,7 m for at opnå den ønskede sikring.
  7. Kan vi får et indblik i Sund & Bælts beregninger – eller er de hemmelige?
    De beregninger, der er udført af Sund & Bælts tekniske rådgivere, er ikke hemmelige og findes på Sund & Bælts hjemmeside. Der er tale om beregninger baseret på bl.a. matematiske beregningsmodeller, som almindeligvis anvendes ved design af vandbygningskonstruktioner, som fx diger. I dette tilfælde har COWI benyttet modellen ”MIKE21-FM”. Dertil kommer, at det Internationale Klimapanels anbefalinger er medtaget i opstillingen af forudsætningerne for beregningerne af digehøjder m.v. Vi har i modellen lagt det af Sund & Bælt ønskede sikringsniveau på de 10.000 år ind.
  8. Hvorfor stopper projektet efter Fortet?
    Det er fordi, at koten er så høj på Sydstranden, at vandet ikke kan løbe ind her, og fordi det er ved Fortet, man kan ramme sikring i kote 4,7 inde i land.
  9. Kan man lave diget længere ude og rundt om havnen?
    Det vil Sund & Bælt gerne undersøge, herunder om man kan lave en fælles indsejling til havnen.
  10. Hvad sker der hvis Dragør siger nej?
    Så bygges der med stor sandsynlighed et dige bag om Dragør, og så må Dragør lave sine egne løsninger og finansiere dem selv.
  11. Bliver det dyrere for Dragør Kommune og deres borgere, hvis vi siger ja til samarbejdet med Sund & Bælt?
    Sund & Bælts tilgang er, at vi betaler for det øgede sikringsniveau, som vi ønsker ved Dragør Nordstrand. Der er afsat et budget til det formål, svarende til de fulde omkostninger, vi ville have i et selvstændigt projekt.
  12. Er løsningen med et kystdige ved Nordstranden billigere for Sund & Bælt end en forhøjelse af diget rundt om lufthavnen?
  13. Betyder Sund & Bælts forslag, at Dragør skal betale den samme udgift til diget, som hvis Sund & Bælt ikke var med, og kræver det herudover, at vi skal fortsætte med samme digehøjde rundt om havnen og ud til fortet?
    Hidtil har dialogen gået på, at Sund & Bælt skulle betale for det første stykke af diget, mens Dragør selv betaler for det næste stykke. Vi kan i en videre dialog aftale den konkrete finansieringsmodel. Såfremt, der laves en fælles statslig model, vil den også fastlægge en bidragsmodel.
  14. Koster det Dragør 199 millioner at finansiere sluseporte (på den næste del af strækningen?)
    Baseret på de konkrete dybder og strømforhold skal Sund & Bælt undersøge, hvordan det fremskudte dige kan integreres med indsejling til havnen så der ikke etableres unødvendige sluseporte. Det vil i så fald ske i samarbejde med Dragør Kommune og deres borgere.
  15. Vil vandkvaliteten blive ringere end i dag, hvis der bygges to sluser men ellers lukkes med ny lagune? I dag er der allerede problemer med vandkvaliteten.
    For at sikre vandudskiftning i laguneområdet skal der ske en uddybning af lagunen, så forholdene ikke forringes sammenlignet med i dag. Dette skal undersøges nærmere, ligesom der skal ses på yderligere udledning til lagunen for at sikre renest muligt vand.
  16. Hvorfor er der ikke nogen sluser i det dige, der er tegnet?
    Der vil komme sluser, men de er ikke indtegnet, da vi endnu ikke ved hvor, sluserne skal placeres.
  17. Vil kommunen fylde bugten op og sælge det som byggejord?
    Nej, planen er at lave en lagune til badning og vandsport, der er ingen planer om andet.
  18. Skal I bare af med jeres overskudsjord fra lynetteholmen?
    De to projekter har ikke noget med hinanden af gøre. Det er By & Havn, der udfører projektet Lynetteholmen.

Hvorfor laver Sund & Bælt ikke en visualisering, sådan som de lovede ved borgermødet?
Sund & Bælt ønsker at afklare de mulige tekniske løsninger af selve diget først, herunder hvordan diget skal se ud og hvor langt væk fra kysten det skal ligge. Når det er sket, kan løsning visualiseres

Seneste artikler

 

Fik du læst?