Fredagsrock slutter af med smuk lyrik og rock 

Nu hvor sommeren går på hæld, er det også tid til sommerens sidste Fredagsrock koncert. Det bliver hitbandet Jung, der slår sidste tone an på Plænen fredag 23. september kl. 22.

JUNG – spiller til årets sidste Fredagsrock

 

Sommeren er ovre, og efteråret er så småt begyndt at køle luften ned og male træerne i rød-gule nuancer. Det betyder også, at årets Fredagsrock-sæson er ved at være forbi – en sæson som har budt på navne som 50 Cent, Aqua, Scarlet Pleasure og Tom Jones.

Heldigvis slutter Tivoli sommerfesten med en sidste fredag aften, når ingen ringere end hitbandet Jung går på scenen med sange som Blitz Baby, Jeg Skal Nok Vente, Tur Retur og Forfra Forbundet. Der er altså lagt op til masser af bravada og rock-energi, når Jung lukker Fredagsrocksæsonen 2022.

Vi glæder os

”Vi glæder os helt utroligt til at lukke Fredagsrock i Tivoli. Endelig får vi lov til at spille på plænen uden restriktioner, og vi kan ikke forstille os en mere perfekt afslutning på vores sommertour. Lad os sammen skabe en stor efterårsfest med alle i Tivoli – vi ses på fredag,” lyder det fra bandet.

 Det er selvfølgelig heller ikke kun Jung selv, der glæder sig til årets allersidste Fredagsrockkoncert. Thor Feilberg, chef for musik- og underholdning i Tivoli siger:

”Jung er et af de nye bands, der har taget den danske musikscene med storm over ganske få år. Derfor er det både oplagt og glædeligt, at de slutter både deres egen og Tivolis veloverståede sommersæson af, i slutningen af september. Vi glæder os til at have Jung i haven og til at følge dem de næste mange år.”

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Historier om de forfulgte

Torsdag 29. september fra kl. 16.30 inviterer Korsvejskirken til en aften, hvor sognepræst Julie Aaboe fortæller om det forfulgte mindretal med særlig fokus på Afghanistan

Læs mere »