Alle børn har brug for en ven

Relationskonsulent Anne Søgaard fra Dragør deler i en ny bog ud af sine mangeårige erfaringer med at hjælpe skoler og institutioner med at sætte begrebet “Vensomhed” på dagsordenen.
Anne Søgaard – ny og hjælpsom bog

Relationskonsulent Anne Søgaard, der er tilknyttet Dragørs skolevæsen og som selv bor i Dragør, forsøger med sin nye bog “Vensomhed” at skabe en skole, hvor alle børn trives og glæder sig til at komme, for så kan de lære alt – eller næsten.

Bogen har en meget bred målgruppe: Alle, der er interesseret i børn – og hvem er ikke det?

Forældre, lærere og pædagoger – alle kan have glæde og gavn af at læse Annes nye bog, der udkom fornyelig på forlaget Dafolo. Bogen kan købes i boghandlen eller på Dafolo.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Om børnene siger Anne Søgaard at det først og fremmest kræves,  at de har venner i skolen, og at de føler, at der er nogen, der glæder sig til at se dem i skolen hver dag. Men også at der er voksne, som børnene kan mærke, og som tydeligt viser, at de kan lide børnene – alle børnene.

“Vensomhed handler i bund og grund om at skabe en kultur, der fremmer venskaber, for alle børn skal have en ven – punktum,” siger Anne Søgaard, der fortsætter:

Adgang til venskaber

“Pædagoger og lærere spiller en helt afgørende rolle i at sikre børns adgang til venskaber, trygge grupper og en følelse af samhørighed. Det er de voksne, som er med til at sikre, at børn har det godt med sig selv og med andre. Det er de voksne, der med deres stemme, kropssprog, forventninger og handlinger kan skabe grobund for en vensom, anerkendende og omsorgsfuld kultur,” fortæller hun. Og understreger også betydningen af den måde, vi omtaler andre på.

Foredrag ag og workshops.

Anne Søgaard deler i bogen ud af sine mangeårige erfaringer med at hjælpe skoler og institutioner med at sætte “vensomhed” på dagsordenen. Hun arrangerer workshops og holder foredrag og er bl. a. blevet brugt i flere sammenhænge af undervisningsministeriet. Og er også ude i det private erhvervsliv, hvor hun også beskæftiger sig med forholdet mellem de ansatte, mobning m.m.

Anne Søgaard har boet på Amager hele sit liv: I Dragør i 20 år – og inden da i Sundby lige så længe. Stillingsbetegnelsen “relationskonsulent” dækker over relationer mellem børn og voksne – og børn og børn i mellem.

Man kan læse mere om Anne og hendes arbejde for at sake bedre relationer mellem mennesker på annesogaard.dk.

“Vensomhed”
Anne Søgaard
Kr. 258,75,- / Kr. 211,25,-(e-bog)
Forlaget Dafolo.

Seneste artikler

Fik du læst?