Tårnby sparer på varmen

Energikrisen betyder, at der skal spares på varmen i Tårnby Kommune. Der må ikke være varme i de offentlige bygninger på mere end 19 grader. Reglen gælder dog ikke for vuggestuer og plejehjem.

Nu skruer Tårnby ned for varmen.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Tårnby Kommune sparer også på varmen, ligesom der gøres i alle offentlige bygninger på landsplan på grund af energikrisen, som er en konsekvens af krigen i Ukraine.

De eneste steder, hvor der ikke bliver sparet på varmen, er i vuggestuer og på plejehjem.

Hjælper på EU målsætning

De fleste lokaler har temperaturloggere siddende. På den måde kan kommunens klimaspecialister i Teknisk Forvaltning følge med i, hvor høj temperaturen i kommunens mange bygninger er.

Temperaturen i et lokale i en ældre bygning er ikke en statisk størrelse. Den ændrer sig i løbet af døgnet, og der er oftest koldest om morgenen. Det bliver dog varmere i løbet af dagen, da kroppene afgiver varme til lokalerne. Der vil derfor være udsving på to til tre grader, og det er mere, når solen direkte påvirker lokalet.

For hver grad temperaturen sænkes reduceres varmeforbruget med fem til syv procent. I de bygninger, der er opvarmes med gas, vil reduktionen have en klimamæssig effekt, men også hjælpe på EU’s målsætning om at spare 15% på gasforbruget, frem til 31. marts 2023.

Yderligere energibesparende tiltag

Der er flere tiltag. Cirkulationspumperne til varmt brugsvand slukkes, hvor det er muligt. Stadionbelysning sættes til træningsniveau ved træning, hvor det er muligt, og saunaer i svømmehaller lukkes.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »