Tirsdag 1. november og til og med torsdag 3 november kl. 9.30 og 11.30 kan børn fra 10 år opleve den prisbelønnede forestilling Sne og sand i Teater ZeBu på Øresundsvej
Af Lene Dam Jørgensen
Tirsdag 1. november og til og med torsdag 3 november kl. 9.30 og 11.30 inviterer Teater ZeBu på Øresundsvej 4 børn fra 10 år til at se den prisbelønnede forestillingen Sne og sand.
Et barns kamp
Sne og sand handler om et barns kamp med realiteterne i hverdagen. Hans mor arbejder hele tiden og er næsten aldrig hjemme. Hans far lever sit eget liv med alkohol og småjobs.
Johan må klare sig selv, så godt han kan. Han bruger sin fantasi til at skabe mening i tilværelsen og laver en historie inde i hovedet om de ting, der sker i livet, for så er virkeligheden faktisk ikke så slem. Spørgsmålet er bare hvad der sker når fantasien ikke er til at styre. Det er en forestilling med snebolde og kærlighed, svigt og afsløringer.
Manuskriptpris for Sne og sand
Forestillingen er med skuespiller og dramatiker Carl Martin Norén. Han har skrevet manuskriptet til forestillingen, og vandt i 2020 Danske Dramatikeres Manuskriptpris for Sne og sand.
Det koster fra 40 til 125 kroner at overvære forestillingen, og billetter skal bestilles på Teater ZeBus hjemmeside.