Tidligere provst i Amagerbro Provsti, Leo Kamstrup-Olesen, gæstede Nathanaels kirke i Holmbladsgade og fortalte om Sundby Kirke og sognenes historie og om sit liv fra automekaniker til præst
Af Lene Dam Jørgensen
Amagerbros tidligere provst, Leo Kamstrup- Olesen, gæstede forleden Nathanaels kirkes sognegård og fortalte ved en hyggelig eftermiddag om Sundby Kirke og sognenes historie krydret med fortællinger fra hans eget liv. Det var med et interessant foredrag og et engageret og spørgelystent publikum.
Fra Vestjylland til Amager
Leo Kamstrup- Olesen fortalte, hvordan han selv blev præst og om hans opvækst i det jyske og om vejen til præstegerningen. Han begyndte i øvrigt som automekaniker, men havde en ambition og drøm om at blive præst. Det førte ham til København, hvor han blev færdiguddannet præst i 1985.
Vejen til Amager var tilfældig. Leo Kamstrup-Olesen søgte forskellige stillinger, men på et tidspunkt blev han spurgt, hvorfor han ikke søgte stilling som sognepræst på Amager? Han forklarede ærligt, at Amager ikke var hans første prioritet, men han endte alligevel her – og fortrød aldrig.
Leo Kamstrup- Olesen blev præst ved Sundby Kirke i 1988 – og bare fire år efter blev han provst i Amagerbros Provsti og var det i over 20 år. Sådan kan det gå.
En anden tid
Alle Leo Kamstrup- Olesen historier var særdeles interessante – og publikum morede sig især over hans personlige fortællinger, herunder om ansættelsesproceduren, da han blev præst. Dengang skulle alle gifte præster have deres hustru med til ansættelsessamtalen, og Leo Kamstrup- Olesen havde også Ruth med. Hvis præsten ikke havde sin hustru med, så var det endog meget vankeligt at få stillingen…
Sundby Sogns præstepar
Leo Kamstrup- Olesen fortalte om sognenes historie og personligheder, men også hvor meget betydningsom politik havde haft. Han fortalte blandt andet om Nathanaels Sogn som også havde været en del af Sundby Sogn.
Den forhenværende provst fortalte også om den fattigdom og sociale nød, der var i 1800-tallet i Sundby Sogn Han fremhævede Sundbys første præstefrue, som engagerede sig meget i det sociale arbejde. Leo Kamstrup-Olesen tilføjede om den præstefrue, Ida Johnsen, at hun uden tvivl har været den mest betydningsfulde, usædvanlige og ihærdige præstefrue, der har boet i præsteboligen i Frankrigsgade.
Søndagen var travl, for præsten måtte mange gange døbe 15 til 16 børn ved gudstjenesten – og mange gik til alters, fortalte Leo Kamstrup- Olesen.
Stort humanitært sindelag
Fabrikant Lauritz Peter Holmblad, som Holmbladsgade er opkaldt efter, fik stor betydning for Amager og Sundby Kirke. Hans humanitære sindelag udmøntede sig i betydelig velgørenhed foruden sin rolle i forbindelse med opførelsen af Sundby Kirke. Han opførte et børnehjem, en arbejds- og forsørgelsesanstalt, der senere blev Sundby Hospital. Han var tillige kirkeværge i Sundby Kirke i 20 år.
Også strid dengang
Leo Kamstrup- Olesen fortalte også om en sognepræst, der var meget eftertragtet, men alligevel lå i strid med sine kollegaer og halvdelen af sognet det meste af sit liv. Den ene halvdel fulgte ham i tykt og tyndt. Den anden hadede ham. Men faktisk sørgede han for, at der kom et kirkeblad, menighedsplejen blev startet – og så var han også formand for menighedsrådet, så nogen må da have set op til ham, sagde Leo Kamstrup- Olesen.
Nathanaels Kirke bygges
På et tidspunkt var der så mange mennesker i sognet, at det blev nødvendigt at skille sognet. Nathanaels Kirke blev bygget i 1897 og udskilt fra Sundby Sogn.
Leo Kamstrup-Olesens bog om Sundby Kirke kan iøvrigt købes for 299 kroner, og her kan der læses meget mere om, hvad Leo Kamstrup- Olesen fortalte om denne eftermiddag. Bogen kan købes i boghandlen eller hos Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv for kr. 299,-
