Politiet beslaglægger e-cigaretter

I løbet af de seneste måneder har Københavns Politi haft øget fokus på engangs-e-cigaretter som puff bars og vapers, og har i forbindelse med kontrolbesøg hos kiosker bl.a. flere steder på Amager beslaglagt over 870 stk.

Politiet beslaglægger stribevis af engangs e-cigaretter i kiosker – også flere steder på Amager

”Engangs-e-cigaretter med forskellig smag er ulovlige. De kommer i farverige emballager, så de appellerer til børn og unge, og vi ser i øjeblikket, at de dukker op flere steder, så derfor er det noget, vi har fokus på,” siger leder af nærpolitiet i Københavns Politi, Jonas Wybrandt og fortsætter:

“Bl.a. lavede vi først på måneden en aktion, hvor vi beslaglagde ca. 160 stk. fra kiosker, som vi efterfølgende har overdraget til Sikkerhedsstyrelsen.”

De er ulovlige

Ud over at være sundhedsskadelige er engangs-e-cigaretter også ulovlige, for det er ikke tilladt at sælge tobaksvarer med anden tilsat smag end tobak og mentol.

Det er Sikkerhedsstyrelsen, som står for at udregne bøden til hver enkelt kiosk, og udgangspunktet er, at der indstilles til en bøde på 10.000 kr. for hver smagsvariant, man sælger.

“Vi forventer derfor store bøder til de kiosker, hvori vi har beslaglagt engangs-e-cigaretter,” slutter Jonas Wybrandt.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?