En gammel legende om juletræet

Der findes en gammel legende om, at Gud engang besluttede at sende tre sendebud til jorden for at minde os mennesker om tro, håb og kærlighed. Hver for sig skulle de finde et tegn på dette.

Gud syntes, afstanden mellem Ham og os var blevet for stor. Han ville gerne nå os

De tre sendebud nåede jorden og besluttede – inden de skiltes – at mødes samme sted, når de havde fundet et passende tegn.

Da de igen fandt hinanden, sagde det første sendebud:

“Jeg søgte alle vegne for at finde et tegn, der kunne minde om troen, men det var slet ikke så let, så kom jeg ud i en skov, og der så jeg et træ med krans stillede grene. De rakte ud til alle verdens hjørner. Det var, som om de ville række troen ud til alle mennesker. De ville ligesom nå alle. Derfor valgte jeg grantræet til troens træ”.

Det andet sendebud fortalte:

“Også jeg har søgt overalt på hele jorden, men hvor var det svært at finde noget, der kunne minde om håbet, alt så så håbløst ud. Til sidst kom jeg til en mørk skov, hvor træerne stod med nøgne, svajende grene. Alligevel gik jeg derind og fandt et træ, der var rankere end de andre, -og så var det mærkeligt nok grønt ved vintertide. Jeg syntes, at netop dette ranke, grønne træ mindede om håbet, der peger opad. Derfor blev jeg så glad for grantræet, det skal være håbets træ”.

Det tredie sendebud berettede:

“Jeg fik til opgave at finde et tegn på kærlighed. Det var ikke så ligetil. Jeg mødte kun ukærlighed blandt mennesker, derfor gik jeg ud i naturen. Vinterstormen rasede, og det var koldt; men inde i en tæt skov fandt jeg et træ, der bredte sine grene ud, og et par småfugle fandt ly og læ derinde. Det var, som om træet sagde: “Kom I blot til mig, så skal jeg skærme jer mod vejr og vind.” Dette træ mindede mig om Guds kærlighed til mennesker, derfor skal det træ være kærlighedens tegn”.

Da de tre sendebud havde talt, kunne de ikke lade være med at smile, det måtte da have været Gud selv, der havde ledet dem alle hen til træet.

Troen, håbet og kærligheden blev her forenet i samme symbol – juletræet.

Nu besluttede de tre sendebud, at de hver for sig ville give træet en gave for at gøre det festligt.

Troens sendebud tændte troens lys på dets grene til at lyse for os i mørke stunder.

Håbets sendebud satte håbets stjerne i dets top for at lede vort blik opad.

Kærlighedens sendebud lagde kærlighedens gaver ved træets fod for at minde om vore medmennesker.”

Tro, håb og kærlighed

Det er dybest set, hvad julen giver os

Jesus kom netop til jord for at vi ved tro og tillid til ham skal finde frelse og evigt liv Det er så vigtigt, at vi holder os til den Jesus, som skaber troen i vore hjerter.

Håbet var træet også et symbol på. Uden et håb har vi ikke troen på en fremtid, og midt i et hvert menneskes mørke er der brug for et håb.

Vi, der lever i en verden, hvor krig og uro, vold og ufred fylder meget, der har vi brug for den Gud, som siger til os.

I Biblen står: ”Jeg har tanker om jer, tanker om fred, ikke om ulykke om, at jeg vil give jer en fremtid og et håb.”  På grund af Jesu opstandelse er der håb for os. Derfor er der også håb for os både i dette liv og efter døden.

Så er der kærlighed – allerførst Guds kærlighed til os -så også at vi gennem Jesus får adgang til kærlighedens kilde. Hans kærlighed kan strømme igennem os ud til vore medmennesker ved hjælp af sin Ånd.

Hans kærlighed kan give os det overskud og det liv, som vi har brug for til for at udvikle os som mennesker og som kristne.

Så lad os forberede os til at fejre jul med disse tre – tro, håb og kærlighed!

Et godt råd: Tag tid til stilhed i en travl tid. Snak med Gud. Lyt til ham i stilheden, så når du det, du skal nå inden jul. Du kan evt. læse denne legende, mens I sidder juleaften og ser på det tændte juletræ.

Glædelig fjerde søndag i advent og kærlig hilsen

Agnethe Zimino
Pens. sognepræst.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?