Viktoria Fredin har sammen med sin svigerinde Isabell Rahbek åbnet “4 benede venner” – et nyt sted på Tømmerupvej, hvor heste- og hundefolket mødes til en god snak – og forsyne sig med foder og alt andet til deres firbenede venner…

Det kan man kalde konsekvens: Da 23-årige Viktoria Fredin syntes, at det begyndte at blive for besværligt at købe ordentligt foder til både sin hest og hund – så åbnede hun sin egen butik. Nu er alle forsyningsvanskeligheder overstået.
For nylig slog hun dørene op til “4 benede venner” – en ny butik på Tømmerupvej 190 velforsynet med ting og sager til vore firbenede venner.
Butikken har hun åbnet med sin svigerinde Isabell Rahbek – og lokaliteterne fandt de forbindelse med henholdsvis, kæreste, bror og fars hobbyvæksted for amerikanerbiler på Tømmerupvej.
Fra mund til mund
Dørene blev slået op for mindre end tre uger siden. Men rygtet har bredt sig til hele Amager: Nu er der komet en ny butik – med gode P-muligheder (vigtigt med store mængder foder) – og hunde- og hestefolket har allerede fundet vej til dets nye mødested på Tømmerupvej, der holder åbent mandag til fredag fra kl. 11 til 18 og lørdag fra kl.10 til 14.
I det tidsrum kan man erhverve særdeles godt foder – både til hunde og heste – diverse tilskud og legetøj, madskåle m.m. I løbet af kort tid vil der blive suppleret op med alt andet udstyr, remme og hundekurve, seler og et udvalg af plejeprodukter.
2.500 heste i Dragør-området
De mange ryttere på Amager har allerede fundet vej til butikken. Der er mere end 2.500 heste i og omkring Dragør, der således er et af de steder i Danmark med de fleste heste samlet på et område.
Kunderne er private og rideskoler m.m. De er glade for den kompetente rådgivning de får i den nye butik: Viktoria har haft hest, siden hun var seks år – og hun er også den lykkelige ejer af en ordentligt klippet af en hund, en Cane Corso, en 60 kilo tung kammerat, der alene fortærer en ordentlig portion kød daglig.
Er også fotograf
Viktorias kompagnon, Isabell, er om muligt endnu mere engageret i hunde – og er tillige fotograf og tilbyder gerne fotografering af heste og hunde. Især de sidste kan være svære at fotografere – prøv selv. Men Isabell kan altså…
Amager-pigen Viktoria selv er uddannet hestemassør fra Center for Dyreterapi i Nordjylland – det eneste sted, hvor man kan få en anerkendt uddannelse. Hun underviser også i ridning og dressur på forskellige hesteskoler.
Et liv med og omkring heste – og med en viden, hun hjertens gerne deler ud af til de mange nye kunder, der på noget nær rekordtid har fundet vej til “4 benede venner” på Tømmerupvej.
Man kan læse mere om den nye butik på Facebook og Instagram.


