Et liv – før og efter vi fik GPS…

Jeg har det nemt med at fare vild. Jeg bliver nødt til at indrømme det. Når jeg står midt i en situation, hvor jeg skal beslutte, hvilken vej, jeg skal vælge, så er jeg stensikker på, at jeg ved, hvor vejen går! Jeg kan vist være temmelig stædig…

Derfor er der nu et før og et efter, vi fik GPS i bilen.

Vi var ledere på en sommerlejr, og jeg ved ikke, om de kendte min svaghed, men deltagerne samlede ind og gav mig en gave – en GPS.

Sikke en gave!!

Nu diskuterer vi sjældent, hvor vejen går, når vi er på vej i bilen – altså hvis jeg, der er chauffør, følger GPS’èns anvisninger.

Nu og da tror jeg stadig, jeg ved bedre end den ukendte dame, som på gebrokkent dansk dirigerer os via GPS, og vælger jeg min egen vej, så går det galt. Så bliver der kaos i bilen. Jeg behøver vist ikke nævne, hvad vi kommer til at sige til hinanden…

Det enestående er så, at vores vejviser – GPS`en – altid finder en vej tilbage til den mere direkte vej, så helt ”lost” er vi trods alt ikke.

For lige at gøre det tydeligt, hvor nemt jeg kan fare vild, så skete det i min tid i Nigeria, at jeg som chauffør med to passagerer – en anden dansker og en nigerianer – kørte ca. 400 km. af vores vej, fordi der var kommet endnu en asfaltvej i den del af Nordnigeria, hvor vi kørte.

Det var ikke smart i en tid, hvor der var benzin mangel, og vi oplevede både forargelse og et muntert grin over vores ringe evne til at finde vej.

En gang i Danmark på en motorvej i Sønderjylland kom jeg ved et uheld til at køre i den forkerte retning og måtte køre ca. 25 km, før jeg kom til en afkørsel, som kunne føre mig over på den nordgående motorvej. Det var nervepirrende og direkte pinligt at vide: ”Jeg kører sydpå, og jeg er på vej væk fra mit mål. Jeg er på vej for at holde et foredrag, og nu kommer jeg nok for sent, og jeg kan ikke vende om, og hvornår mon der kommer en afkørsel?”

Jeg kunne nævne flere episoder, hvor jeg trængte til at blive ”omvendt” og komme på ret vej, men jeg vil skåne jer.

Det er ikke bare på landeveje, motorveje, vi kunne have brug for en GPS – en vejviser, og hvor vi måske også må omvende os.

Jesus sagde om sig selv: ”Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig” Johannes evangeliet kap. 14 vers 6.

De første kristne kaldte deres nyfundne tro for ”Vejen”!

Jesus sagde: ”Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys!” Johannes evangeliet kap. 8 vers 12.

Salmedigteren Grundtvig synger i “Dejlig er den Himmel blå”:

”Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen:

Vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist:”

Lederstjernen her er nok en henvisning til Bibelen, som jo på særlige måder viser os vej.

Jesus siger gentagne gange: ”Følg mig!”

Det kan være svært at vide, hvor ens vej går hen i livet, og vi kan, som jeg gjorde før GPS tider, fare vild, og hvis jeg ikke adlyder vejviserens anvisninger, så går det jo også galt, og kaos opstår mellem mennesker, og derfor har vi alle brug for en åndelig vejviser, og som jeg ser det, er Gud Fader, Søn og Helligånd vejviseren!

Rent praktisk så betyder det, at jeg ikke er alene om at finde min vej her i livet, og jeg stoler på, at Gud vejleder mig. Jeg kan snakke med ham om de valg, jeg nu skal tage, og han vil svare og lede mig – måske gennem en stille tilskyndelse i mit eget indre, måske igennem et råd jeg får fra et andet menneske, eller et ord fra Bibelen, som pludselig viser mig vej!

Hvis jeg ikke hører rigtigt og tager det forkerte valg, så er han så kærlig, at han ikke kasserer mig, men han leder mig tilbage på den hovedvej, som han gerne så mig følge – fuldstændig som vores GPS altid finder en alternativ vej.

Jeg er tryg ved tanken om, at jeg ikke behøver at være perfekt, for jeg tager jo gang på gang de forkerte valg, men i Guds øjne er jeg elsket, og han tilgiver og giver en ny begyndelse! Så må jeg bare være villig og åben for at følge ham bedre på ny.

Er det ikke herligt?

Det går jo imod den perfektheds kultur, som stiller urimelige krav til os, og som giver stress og følelse af skyld og skam, som hærger mange af os i dag.

Et godt råd: Overgiv dig til din åndelige GPS’er! Vælg din vejleder med omhu og stor eftertanke. Lyt til Gud, når han taler til dig og følg ham i din hverdag.

Kærlig hilsen

Agnethe Zimino
Tidl. sognepræst på Amager

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?