I disse dage er en gruppe elever og lærere på Ørestad Gymnasium i gang med forberedelserne til årets multiforestilling.

For at kunne kalde det en rigtig multiforestilling har eleverne på Ørestad Gymnasium arbejdet med flere udtryksformer som f.eks. dans, musik, medieproduktion og skuespil. Årets forestilling vil således være et kalejdoskopisk mix af stilarter, og der vil være noget for enhver smag.
Som et led i øveprocessen har eleverne selv brainstormet og udviklet idéer til scenerne. I år udspiller forestillingen sig på himmelens og helvedes hovedkontor: Man møder Gud og Satan og deres ansatte – og bliver stillet det helt store spørgsmål: Skal du op eller skal du ned?
Forestillingen har premiere torsdag 2. februar og spiller også fredag 3. februar – begge dage kl. 19.
Alle er velkomne og billetterne koster 30 kr. og kan købes i døren.