Mange ukrainere er i arbejde i Tårnby

Det er efterhånden et års tid  siden, at Rusland invaderede Ukraine. Mange ukrainske flygtninge kom til Tårnby, som er blandt de 10 kommuner, hvor det er lykkedes at få flest ukrainere i arbejde.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Det er nu et års tid siden at Rusland invaderede Ukraine. Dagen blev markeret bl. a. ved tale af statsminister Mette Frederiksen.

169 ukrainere bor i dag Tårnby. Heraf er 110 af dem voksne og 64 er i arbejde. De er kommet hertil af en trist årsag, men integrationsindsatsen ser ud til at være en succes. Tårnby er på top-10 listen over kommuner, der har fået flest ukrainere i arbejde.

God integration

De fleste arbejder inden for servicefag som rengøring, hotel, restaurant og pakkerier.

”I Tårnby har vi stort fokus på den gode integration. Vi tror på, at når borgerne har de nødvendige primære behov dækket, så er det også nemmere for dem at finde ressourcerne til at søge et job og at lykkes med at få en hverdag til at fungere. ” siger borgmester Allan S. Andersen og fortsætter:

Hjulpet de ukrainske borgere

”Fra kommunens side har vi været konsekvente i sagsbehandlingen og hjulpet de nye borgere med at få lavet cv og bygge bro til erhvervslivet, men det betyder også meget, at vi i Tårnby har mange frivillige, som har hjulpet ukrainerne til at falde til i kommunen.”

En del ukrainere bor i boligselskaber. Andre bor fordelt på op de tre lokationer: Plyssen, Pilothotellet og Birkegården. Det er endnu uvist, hvor mange ukrainere, Tårnby skal tage imod i 2023.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?