Lidt om at blive såret…

Andagtshæftet ”Et Ord til Dagen” giver mig denne gang stødet og inspirationen til søndagens klumme.

En sætning fra datoen den 1. marts: ”Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor forruden på en bil er stor, mens bakspejlet er lillebitte? Fordi det, der ligger bagude, ikke er nær så vigtigt, som det, der ligger forude.”

Det er et godt billede, som godt kan sige noget til os nutidsmennesker, som ustandselig har en tendens til at grave i fortiden.

Med fare for at blive misforstået, så er f.eks. vores optagethed af, hvem og hvornår vi evt. er blevet krænket, gået over gevind. Vi roder os ustandselig op i vores fortid mht noget, som skete for 20 – 30 år siden! Men også på andre områder hænger vi desværre ofte fast i, hvem der evt. sårede os eller gjorde dit og dat.

Debatten om krænkelser, der skete for masser af år siden, har raset længe, og jeg ønsker ikke at komme med eksempler. Dem kan du selv tilføje.

I bogen ”Det målrettede liv” af Rick Warren er der et afsnit, jeg gerne vil citere:

”Mange mennesker drives af krænkelse og vrede. De holder fast i krænkelser og kommer aldrig over dem. De tumler konstant med dem i tankerne i stedet for at lette deres smerte ved at tilgive. Nogle af disse mennesker indkapsler deres vrede, mens andre f.eks. eksploderer over for andre. Begge reaktioner er usunde og gavner intet.

Krænkelse skader altid dig mere end den person, der har krænket dig. Mens sidstnævnte sandsynligvis har glemt alt om hændelsen og er kommet videre med sit liv, fortsætter du med at holde vreden vedlige ved at gentage det skete i tankerne igen og igen.

De, der har såret dig i fortiden, kan ikke fortsætte med at såre dig nu, med mindre du holder fast ved smerten i din krænkelse. Din fortid ligger bag dig. Intet kan ændre på den. Du skader kun dig selv med din bitterhed. For din egen skyld, så lær af det og giv derefter slip på det.”

Jeg mener ikke, at det er forkert at gøre status over ens fortid og de svære ting, som er overgået en. Der er også krænkelser, som har brug for at blive bearbejdet, og der kan være brug for, at krænkeren bliver konfronteret med den skade, han eller hun har forvoldt. Der skal evt. være mulighed for at bede om tilgivelse – at angre det skete.

Helt sikkert så er der noget, som skal rodes op i, og det kan være fornuftigt nok at vende blikket bagud, når vi tænker over vort liv og få bearbejdet svære følelser.

For år tilbage var der intet kriseberedskab, når der skete en ulykke. Alt for meget blev tiet ihjel eller fortrængt. Når vi kører i bilen, ser vi jo også tilbage i bakspejlet, ellers bliver vi jo overrumplet, når vi bliver overhalet.

Fortiden kan stadig overhale os, og i den situation er det klogt at få bearbejdet noget af det, som gjorde så ondt, og som blev gemt langt, langt bort i underbevidstheden.

Jeg husker en dame, som stadigvæk havde problemer som 90 årig, fordi hun mente, hendes mor aldrig havde kysset eller kærtegnet hende. Det gjorde stadigvæk ondt. Selvfølgelig tog jeg hendes smerte over det alvorligt. Jeg håber, hun oplevede at få hjælp.

Men når det er sagt, så er der i vores tid en usund dvælen ved hvert fald nogen af fortidens sår og skrammer. Vi har jo alle ting i vores fortid, som vi godt kunne have været foruden.

Men hvordan skal vi tackle de situationer, som vi godt husker og ikke kan glemme?

Hvad har jeg som præst eller som kristen at sige til mennesker, som har svært ved at glemme eller at tilgive?

Vi kan ikke tilgive, men ved at udtrykke et ”Jeg tilgiver!”, griber Gud ind og skaber den proces, som gør, at min tilgivelse bliver til virkelighed for mig, og jeg bliver sat fri fra bitterhed og indestængte dårlige følelser. Det betyder bestemt ikke, at jeg skal synes, det forkerte var ok, men jeg skal ikke lade det skete ødelægge min nutid og fremtid.

Et godt råd:

Prøv det! Overgiv til Gud at tage sig af din evt. krænker. Bed Gud om hjælp og styrke til at give slip på vreden. Bed Gud lægge sine helbredende hænder på de sår og skrammer i dit liv, så du kan leve livet fremadrettet og glæde dig over, at din fortid er pakket ind og forseglet med Guds nåde og fred!

Kærlig hilsen

Agnethe Zimino
Pens. sognepræst på Amager

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »