Linda i spidsen for Dagrofa på Amager

ERHVERV: Linda Pørtner har overtaget tøjlerne som butikschef for Dagrofa Foodservice på Amager, der er fødevareleverandør til øens restauranter, caféer, pizzarier og forsamlingshuse. Hun har boet hele sit liv på Amager og kender områdets kunder bedre end de fleste, da hun har været i butikken i ti år.   

Linda Partner – ny chef for Dagrofa Amager

Dagrofa Foodservice på Amager har for nylig fået ny butikschef i form af 39-årige Linda Pørtner, der startede som medarbejder i butikkens køleafdeling for 10 år siden. Tidligere på året blev hun forfremmet fra souschef til ny butikschef.

I sit nye job har hun ansvar for at sikre, at Amagers mange erhvervsdrivende inden for fødevarebranchen får en god oplevelse, når de besøger Dagrofa Foodservice-butikken, der har et stort sortiment af bl.a. kød, frugt & grønt, frost- og kølevarer, cateringvarer, øl og vand samt nonfood.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den nye butikschef Linda Pørtner sammen med den nye souschef Claus Juhl, som kommer fra Dagrofa Foodservice-butikken i Valby.

Linda Pørtner fortæller:

“Jeg er glad for at have fået overrakt stafetten som butikschef. Sammen med mit team gælder det om at hjælpe vores kunder. Derfor fokuserer vi på et højt serviceniveau og kvalificeret sparring. De faktorer er afgørende for, at vi får et godt samarbejde med kunder. Heldigvis har jeg allerede et indgående kendskab til mange af kunderne, da jeg har boet hele mit liv på ønskeøen Amager, og jeg har været vores butik i mange år.”

Passer godt til rollen
Peter Kirk Elbrønd, salgschef butik København i Dagrofa Foodservice, er overbevist om, at Linda Pørtner passer rigtig godt ind i rollen som butikschef på Amager:

“Vores butik på Amager er kendetegnet ved at være en integreret del af lokalområdet og tæt på kunderne. Jeg er helt sikker på, at Lindas glæde og energi kommer til at skubbe yderligere til den udvikling. Med sin erfaring kender hun hvert et hjørne af butikken og de lokale kunders behov, så jeg er helt tryg ved, at hun nu står i spidsen for at videreføre og udbygge det gode arbejde i butikken.”

Linda Pørtner er 39 år, gift og mor til to.

 

Seneste artikler

Arkivfoto.

Øresundsregionen oplever positiv udvikling

Øresundsregionen viser tegn på fortsat positiv udvikling i integrationen mellem Danmark og Sverige. Ifølge det nyeste Øresundsindex, som er steget fra 102 til 106 inden for et år, er der stadig stort potentiale for yderligere forbedringer. Det nye indeks fremhæver, at fire indikatorer er steget, tre er uændrede, og to er faldet sammenlignet med året før.

Rotor med møllevinger bliver hejst ned for at gøre det muligt at udskifte hovedaksel og gearkasse. Foto: Per Heegaard / HOFOR.

Mekanisk førstehjælp til havvindmøller

I pinsen kunne man se en stor pram med mobilkran arbejde på tre havvindmøller ud for København. HOFOR udskiftede mekaniske dele for at forlænge levetiden for de ikoniske havvindmøller på Middelgrunden, så grøn strøm kan fortsætte med at forsyne Hovedstaden i mange år fremover.

 
 

Fik du læst?