Danskere hjælper til i Afrika

VELGØRENHED: Spændende arrangement i Solvang Kirke, da Mission Afrikas generalsekretær Jørn Blohm Knudsen fortalte om organisationens arbejde i Afrika 

Mission Afrika – gør en indsats bl.a. i Nigeria, hvor nød og fattigdom er stor.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Forleden var der spændende arrangement i Solvang Kirke, hvor Mission Afrikas generalsekretær Jørn Blohm Knudsen fortalte om Mission Afrikas arbejde. Dagen begyndte med en gudstjeneste, hvor Solvang Kirkes sognepræst Jonatan Hauge Noldegaard prædikede. Efter gudstjenesten var der kirkefrokost for de godt 40 deltagere.

Mission Afrika i dag
Jørn Blohm Knudsen fortalte, at siden Mission Afrikas første udsendte, Niels Høegh Brønnum, i 1913 kom til Nigeria, er siden 500 andre mennesker blevet udsendt til Nigeria. Mange danske udsendte tilbragte førhen et langt liv i Nigeria, men i dag er der ikke længere nogen, der udsendt så længe.

Kirken som institution
”Kirken er anderledes end i Danmark. I Afrika og mange andre lande er kirken i samfundet en institution, som arbejder for hele samfundet. Der kan blive opsat forskellige projekter som brønde, der kan drives et hospital eller en klinik, der kan opføres en skole. Det er alt sammen noget kirken gør, og den er en langt større del af samfundet.” siger Jørn Blohm Knudsen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Jørn Blohm Knudsen.

Mission Afrika har i dag flere afrikanske udsendte i forskellige lande, der bygger kirker og danner menigheder. De afrikanske udsendte har samme kultur og sprog, som de afrikanere de møder, og det gør naturligvis samarbejdet nemmere.

Under fattigdomsgrænsen
”Nøden og behovet er kæmpestort i Afrika, hvor mange lever under fattigdomsgrænsen. De har f.eks. ingen læge, de kan gå til. Der er måske 300 elever i en skoleklasse, og det er svært at få en uddannelse og et arbejde. De har brug for, at der er nogen, der gør noget,” siger Jørn Blohm Knudsen, der tilføjer, at Mission Afrika i dag har projekter i Nigeria, Sierra Leone, Senegal, Mali, Cameroun og Den Centralafrikanske Republik. Der er også et samarbejde med den kristne TV-kanal SAT-7.

 Uddannelse
Der er et præsteseminarium i Cameroun, som vi støtter. Det ligger i det nordlige Cameroun og er en del af universitetet. Her kommer der også folk fra Mali og tager deres uddannelse som præst.” siger Jørn Blohm Knudsen.

Jørn Blohm Knudsen fortæller, at på det område, hvor præsteseminariet er bygget, er der gravet en ny brønd – en brønd, der faktisk er  doneret til kirken af en muslimsk hjælpeorganisation.

Gadebørn i Cameroun
”Hvis et barns mor eller far dør, så bliver den tilbageblevne ægtefælle gift igen, men de børn der er fra første ægteskab bliver oftest sendt på gaden – især drengene. Pigerne bliver oftest i hjemmet, da de kan lave mad, men drengene bliver sendt ud og ender ofte som gadebørn. Vi har så sammen med kirken bygget et børnehjem, hvor børnene kan få en tålelig tilværelse. De får en køjeseng, tøj, hjælp med lektierne og et meget bedre liv end hvis var gaden,” siger Jørn Blohm Knudsen.

Kristent TV
”SAT-7 sender kristent TV til Nordafrika og Mellemøsten. Vi har to udsendte til og Cypern og så har vi også kontor i Istanbul og Libanon. Takket  være SAT-7 er det muligt at nå ud til mange mennesker. Der er rigtig mange der ser programmerne på SAT-7 og har den fordel at modsat internettet kan det ikke censureres. SAT-7 er gode til at sende programmer som rammer deres kultur.” slutter Jørn Blohm Knudsen.

Seneste artikler

 

Fik du læst?