“Danmark, nu blunder den lyse Nat
bagved din Seng, naar du sover.
Gøgen kukker i Skov og Krat,
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som Sang ved Vugger.”
(Thøger Larsen, 1914)
Ja, det er i sandhed blevet sommer i Danmark, og så skal i al fald jeg ingen andre steder. Dansk sommer er noget særligt: Herlige dage ved stranden, ture i skoven, glad fuglefløjt om morgenen, sommerregn, et glas vin i haven eller på en bænk i parken eller inde i byen. Jordbær, rødspætter med nye kartofler, isvafler i havnen.
Og de lyse nætter…
I aftes havde jeg en længere køretur fra Sydsjælland og til København. Selv efter klokken 23 var det så lyst, at jeg kunne se mine omgivelser, dette dejlige aftenlys, mørkeblåt, rødligt, næsen gulligt i horisonten.
Jeg gad ikke motorvejen, men kørte i roligt tempo af hovedlandevejen, som kun nogle få lokale benytter på den tid af døgnet . Vinduet rullet ned, naturen duftende ind i bilen. En kat, der stirrede fra indkørslen til en gård, et par køer, der gloede – og en hest, der tilsyneladende allerede var gået til ro.
Skilte undervejs, “Frisk mælk sælges”, “Æg og nye kartofler”, Marmelade og honning” og meget mere.
Lige så triste, motorvejene er, lige så inspirerende, for mig i alt fald, er turene rundt omkring i Danmark på vore landeveje. Og især om sommeren naturligvis.
Den ene hyggelige landsby efter den anden. Her vil jeg bo…
Drømmen om det enkle liv på landet forstærkes i disse uger. En god ven er så glad for et nyerhvervet sommerhus i Marielyst på Faster, at han hellere tilbringer tiden dér – end i huset i hovedstadsområdet.
Fuldt forståeligt. I vores alder…
De unge skal ikke nyde noget. De vl allesammen bo i København. Og nu er der efterhånden så mange mennesker i hovedstaden, at man drager et befrielsens suk, når man slipper ud af byen, kører ud af landevejene, hvadenten det er til Marielyst, Rørvig eller Bornholm.
Der er dejligt alle steder på landet om sommeren i Danmark.
Det er først hen på efteråret, vi retter blikket mod udlandet. Sydpå.
For lige nu er Danmark dejligst.
“Du, Sommer,
Akazieduftende,
Roser bærer din Lænd,
men en visnende Krands af Jasmin,
smykker, Mænade, dit Haar…”
(Herman Bang, 1889)
God weekend…
