Oplev livet som Amagerbonde

SOMMERFERIE: Kom på Amagermuseet og se frivillige karle og piger arbejde ved vaskebrættet, smørkærning, stopning og strikning, fodring af dyr og rensning af grøntsager. Sådan som det blev gjort på gårde i Amager omkring år 1900.

Kom og oplev livet på en gård på Amager omkring år 1900.  (Foto: Finn Edvard)

I hele juli inviterer Amagermuseet på Hovedgaden 4 i St. Magleby interesserede til at komme og opleve livet som bonde i idylliske og grønne omgivelser. Her kommer de med tilbage til dengang, der var karle og piger på gårdene. Besøgende kan også høre om de hollandske bønder og om amagerdragterne.

Oplev år 1900
Der er grise og geder, som børnene kan hilse på. Den den frodige bondehave, hvor der vokser georginer, dahlia og andre smukke kulturplanter kan også opleves. Der dyrkes også rodfrugter og kål, som der har været gjort i århundreder på Amager.

Frivillige karle og piger hjælper i juli med ved vaskebrættet, smørkærning, stopning og strikning, fodring af dyr og rensning af grøntsager. Sådan som det blev gjort på gårde i Danmark omkring år 1900.

De hollandske dragter
Amagermuseet har også en stor samling af de dragter, som de hollandske bønder, der bosatte sig i Store Magleby i 1500-tallet, havde på. Hollænderne var inviteret til Danmark af Christian II for at dyrke grøntsager – det ses blandt på de gadenavne, der er i Dragør, efternavne, fornavne og ikke mindst til fastelavn i både Store Magleby og Dragør.

På Dragør Museum på Strandlinien 4 er der en samling af malerier med motiver fra Amager, som flere danske kunstnere har malet, herunder Jens Juel, Julius Exner, Theodor Philipsen og Viggo Johansen.

500 års hollænderhistorie på Amager
I anledning af 500 året for hollænderbøndernes ankomst til Amager i 1521 er der åbnet nye udstillingslokaler på Amagermuseet. Her udrulles historien om de 24 familier, som Christian 2. hentede til landet fra Nordholland.

Med udgangspunkt i Store Magleby etablerede de en selvstyrende landsby med speciale i grøntsagsdyrkning og markedssalg.

Hollændernes levemåde
Hollænderne oprettede et parallelsamfund med egne love, klædedragt og traditioner, som spredte sig over hele Amager og skabte en rodfæstet lokalidentitet, der hverken var hollandsk eller dansk, men helt sin egen.

Ved hjælp af historiske genstande og elektronisk formidling sætter udstillingen fokus på hollænderkulturen og især på amagerdragten. Majken Pedersen gennemgår de historiske dragter på en formidlingsskærm. Besøgende kan også selv prøve at klæde en pige i en amagerdragt.

Køb jubilæumsbogen
I forbindelse med udstillingen udgiver Museum Amager jubilæumsbogen “Amager – 500 års hollænderhistorie”. Bogen kan købes i museumsbutikken. Blandt bidragsyderne er professor Poul Duedahl, lektor Sebastian Olden-Jørgensen og museumsleder Søren Mentz.

Nat på gården
Helt bagerst i jubilæumsudstillingen fører fodspor ind til et lille hemmeligt rum, som er mørkt, da det er nat PÅ gården. Her kan besøgende måske høre nogen snorke, hesten gumle hø og uglen tude.

Besøgende kan måske mærke, at der i bænken er nogle huller. De kan så stikke hånden ned og mærke og måske endda gætte, hvad det er, de rører ved. Lågen kan åbnes, og når de besøgende åbner lågen, kan de se, om de havde ret i det, som de havde gættet på, at det var i bænken.

På Amagerhylden
I krukkerne på Amagerhylden er der forskellige lugte. Her kan besøgende prøve, om deres lugtesans er lige så god som ræven, der sidder ovenpå alkoven. Har du nogensinde siddet i en alkove og mærket, hvordan det er at ligge på en halmmadras med en halmdyne over sig? Hvordan mon den har været at sove der? Det er nogle af spørgsmålene.
I det lille rum må tingene godt røres, men der skal passes godt på dem.

Det koster 80 kroner at se udstillingen og opleve livet som bonde i 1900. Det er gratis for børn under 18 år. Amagermuseet holder åbent tirsdag til søndag fra kl. 12 til 16.

 

Seneste artikler

Arkivfoto.

Øresundsregionen oplever positiv udvikling

Øresundsregionen viser tegn på fortsat positiv udvikling i integrationen mellem Danmark og Sverige. Ifølge det nyeste Øresundsindex, som er steget fra 102 til 106 inden for et år, er der stadig stort potentiale for yderligere forbedringer. Det nye indeks fremhæver, at fire indikatorer er steget, tre er uændrede, og to er faldet sammenlignet med året før.

Rotor med møllevinger bliver hejst ned for at gøre det muligt at udskifte hovedaksel og gearkasse. Foto: Per Heegaard / HOFOR.

Mekanisk førstehjælp til havvindmøller

I pinsen kunne man se en stor pram med mobilkran arbejde på tre havvindmøller ud for København. HOFOR udskiftede mekaniske dele for at forlænge levetiden for de ikoniske havvindmøller på Middelgrunden, så grøn strøm kan fortsætte med at forsyne Hovedstaden i mange år fremover.

 
 

Fik du læst?