Tanker er toldfri. Den Danske Ordbog forklarer udtrykket således: ” Ingen bliver straffet for sine tanker”.
Jeg er ikke enig. Der er sandelig ikke noget, som kan straffe og ødelægge vores hjertefred og ro i sindet, som tanker, som ind imellem ustandselig kører rundt i hovedet på os.
Ofte er vore tanker vores allerværste fjende. Ofte spolerer tankerne den ro og fred, som enhver af os ønsker at være i. Ofte kræver tanker vores nattesøvn. Ofte lammes vi af skræk – ene og alene på grund af tanker, som får vores fantasi til at løbe løbsk – og det i en forkert retning.
Tanker er toldfri. På ingen måder. Ikke som jeg ser det.
Told betaler vi for en vare, vi får. Vi kender det fra de varer, som vi i et ubetænksomt øjeblik har købt på nettet, og det viser sig, at de bliver sendt til os fra Hong Kong, og vi skal derfor betale told oveni det beløb, som vi allerede havde betalt. Jeg har selv været ude for det og blev så harm og overrasket.
Vi kender også, hvor skønt det er og tillokkende, når vi går igennem transithallen i lufthavnen og kan købe toldfrie varer .
Tanker er ikke toldfri – de vender tilbage til os og sætter sig i vore sind og bliver til bekymringer, som vi må kæmpe med i dagevis.
”Hvad mon der sker? Jeg består nok ikke den eksamen? Hvordan bliver min fremtid? Fejler jeg noget farligt? Er her sikkert at gå? Det går nok galt – ligesom det altid er gået galt for mig? Bare der ikke sker mine kære noget forfærdeligt? Bare de nu passer på i trafikken? Hvorfor begår jeg de samme fejl hele tiden? Hvor er jeg dum!”
Du kan selv fortsætte rækken af fortumlede og skøre tanker, som kører i ring i mig eller i dig.
Tankerne bliver fortoldet, og de kan give mavekneb og nervøse trækninger og furede ansigter af bekymringer, og ligesom håndgranater skal smides, inden de eksploderer, sådan skal mine og evt. også dine tanker og bekymringer smides ”ud over altanen”, et udtryk jeg ofte har brugt, når jeg sad i en lejlighed i sognet, hvor jeg var præst og var på besøg hos et såre bekymret menneske, som havde brug for at blive lyttet til.
Det er nemlig ikke sundt at bevare sine forvirrede og bange tanker for sig selv. Vi skal smide dem fra os, som ikke fører til velsignelse for os. Nu og da skal vi også dele selv de værste tanker med et andet menneske, som vi har tillid til, og som ikke løber med sladder.
Jeg læser ofte en bøn om morgenen, som jeg før har citeret her i søndagsklummen. En bøn til Gud, hvor der i en af linjerne siges: ”Lad kun tanker, der er til velsignelse, komme op i mig!”
Jeg havde besluttet, at søndagsklummen skulle handle om alle vore tanker, og så stod jeg op og læste bønnen som indledning til en ny dag. Jeg havde glemt, at der stod noget om vore tanker. Jeg blev bekræftet i, at det skulle være søndagens tema: Tanker!
Jeg går ofte til ro og beslutter mig for emnet og huskede, hvad der står i Paulus`brev til Filipperne kap. 4, vers 6-7:
”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.”
Og det var velgørende og berigende for mig selv og vil måske også være det for dig, som også tumler med dumme tanker fyldt med bekymringer. Engang luftede jeg nogle bekymringer for en af mine afrikanske venner, og han sagde lige så stille: ”Har du talt med Jesus om det?”
En søndagsklumme, som skal være til eftertanke, må ikke bare indeholde, hvor forfærdeligt alting kan blive eller være. Det støder mig altid, når en præst bruger det meste af sin prædiken på at beskrive, hvor forfærdelig verden er, hvordan alting er nær ved undergang, og så kun bruger to minutter på at bringe håb og pege på den Gud, som i sin kærlighed, nåde og visdom har noget fantastisk godt til os både her og nu, i fremtid og evighed.
Jeg er sikker på, at også jeg har forset mig i den henseende. Det sker også helt ned på samtaleplan, når vi mødes, at vi fylder hinandens hoveder med, hvor forfærdelig alting er. Alle vore bekymrede tanker bliver til ord, når vi mødes. Vi skal lytte, men vi skal få hjælp af Gud til at opmuntre hinanden og vise hen til det, vi ved, at Gud lever, og derfor er der håb! Tillid til en kærlig Gud skal være vores ståsted, og tanken om Gud og hans hjælp, støtte og nærvær må være vores klippegrund og faste holdepunkt.
Men hvordan komme de dumme tanker kvit? Jeg har et enkelt og afprøvet råd: Ligeså snart du tager dig selv i at køre i ring med tanker, der ikke fører til velsignelse, så skynd dig at flytte dit fokus. Måske lade tvivlen komme til gode for engang skyld. ”Måske sker det ikke? Måske behøver jeg ikke være så bange? Gud ønsker mig det allerbedste, og jeg er i Hans kærlige hænder!”
Stop den gamle tankerække. Det er ikke nok at smide det ”udover altanen”. Dine bekymringer og tanker skal smides over på Jesu kors. Han, som har lovet at bære alle din byrder!
Måske skal du også give dig til at gøre noget for at få tankerne sendt afsted. Find på de positive ting, som du kan foretage dig. Der er altid noget at takke for og nogen at tænke på og noget godt at gøre, som ikke handler om dig selv. Det kan jage tankerne på flugt.
Det lyder lettere end gjort, men lad det være en øvelse. Det lykkes ikke altid for mig, men jeg ved, det er en farbar vej!
Nogen mener, vi tænker 60.000 tanker pr. dag! Der er noget at arbejde med…
”Det er ikke forkert, at fuglene flyver over dit hoved, men det er helt forkert at lade dem bygge rede i dit hår.”
En skrev: ”Vi kan sulte eller fodre vore tanker!”
Jeg vælger det sidste – fodre dem med alt det positive, jeg kan finde frem. Stoppe de dårlige tanker, der ikke fører til velsignelse. Huske på at Gud er den, der tilgiver mig, når det ikke lykkes.
”Så lægger jeg mit liv i dine hænder,
Så ved jeg, uanset hvordan det ender;
Når du bliver stor i mig, og jeg bliver lille,
Da er der ingen død
Og ingen verdens nød,
Der kan os skille.”
Den danske salmebog nr. 658 vers 4.
God søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst på Amager
