AMAGER-HISTORIE: Flere husker bageriet “Rugbakken” på hjørnet af Genuavej og Sorrentovej. Det var ejet af Else og Viggo Madsen. Viggo Madsen bagte i bageriet og fru Madsen stod i forretningen.
Af Lene Dam Jørgensen
På hjørnet på Genuavej og Sorrentovej lå bageriet “Rugbakken” frem til omkring 1956. Det var ejet af Else og Viggo Madsen. Bagerforretningen blev også kaldt “Strygejernet” på grund af beliggenheden og formen. Huset lå skråt, og butikken lå ud til en trekant.
Den gamle bager
Amagernyt.dk har talt med Dirch Birger Madsen, hvis farmor og farfar, Else og Viggo Madsen, drev bageriet.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Mange bagerier blev drev et som et familieforetagende – og det blev Rugbakken også. Farfar var i bageriet – og hans to sønner bagte også. Livet som bager var hårdt – og mange faldt fra tidligt. Det gjorde Viggo Madsen også – han døde i 1954 – og blev kun omkring 50 år. Else Madsen døde derimod mange år senere – hun nåede at blive 94 år.
En lang historie
Selve Rugbakken på hjørnet af Genuavej og Sorrentovej er fra 1936. Der blæe4v således også bagt rundstykker og kringler under besættelsen, og udover at være bager, så var Viggo Madsen også aktiv i modstandsbevægelsen.
Dirch fortæller, at hans farmor godt kunne være en lidt skrap dame, men samtidig var hun sød og elskelig, og han har mange sjove minder om hende. Hans farfar var sød og rar husker Dirch, og også både gavmild og lun.
En populær bager
Dirch fik lov til at komme i selve bageriet, men ikke i forretningen. Han husker, at inde i bageriet var der to ovne og et meget stort bagerbord. Selve bagerforretningen var meget flot med stor disk og dejligt brød, husker Dirch, og tilføjer, at der blev solgt rigtig meget. Hans farmor var også konditor.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Der blev også solgt rugbrød i bagerforretningen, men det bagte Viggo Madsen ikke selv. Det kom fra en bagerfabrik og havde den fordel,at der fulgte en bonuspræmie med som gave for antal solgte rugbrød – og da der blev solgt meget rugbrød i Rugbakken, betød det mange skeer med kringle på. De blev så givet ved juletid.
Reddede julemiddagen
Rigtig mange i området fik stegt deres flæskesteg i Rugbakkens ovn. De fleste lokale havde nemlig ingen ovn, så stegen til juleaften blev stegt i Rugbakken. Dirch mener også, at hans farmor og farfar holdt bageriet åbent i juledagene.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Amagernyt har ligeledes talt med Lars Rindal, som kom i Rugbakken. Har boet på Ravennavej, siden han var lille og fortæller, at det Rugbakken var det nærmeste bageri. Lars kom der under krigen og også efter. Der var mangel på piskefløde og fløde efter krigen, så det blev købt i portioner hos Viggo Madsen. Han tilføjer også, at udvalget i forretningen på den tid var begrænset. Lars kan også fortælle, at forretningen og bageriet var i stuen, ens privaten lå på 1. sal.
Lidt af hvert
Carl Broman husker også bagerforretningen fra sin barndom. Han hentede til hverdag franskbrød og mælk i Rugbakken. Søndag stod den på rundstykker og wienerbrød.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Både Dirch og Carl husker, at Else Madsen og ekspeditricen Rigmor Kristensen stod i forretningen. Carl siger, at fru Madsen nok kunne være lidt skrap, men Rigmor Kristensen var altid smilende og flink. Han husker også, at han fik wienerbrød fra dagen før, som han fortærede med velbehag på vej hjem. Han mødte også bageren, men det var kun et par gange.
En ny tid
Bagerforretningen blev solgt i 1950’erne, men der var bageri i ejendommen frem til omkring 1965.
I dag er der ikke bageri og bagerforretning mere, og det har der ikke været i mange år. Bygningen på hjørnet af Sorrentovej og Genuavej er der stadig, men blev ombygget i 1983.
