Jeg har, siden jeg var dreng, befundet mig allerbedst i min seng tidligt om morgenen. Bevares, i de senere år er det heller ikke værst at finde sengen om aftenen, en gratis glæde, der efterhånden blivet større og større. Aldringsprocessen er gået i gang…
Men altså, om morgenen, der sover jeg godt. Tidsrummet fra kl. 6 til 8 nærmest flyver afsted, og hvis sandheden skal frem sommetider også til både 8.30 og 9.
Viserne på uret drøner rundt afsted, og det er jo et tydeligt tegn på, at jeg er et såkaldt B-menneske.
Aftenstunden omkring midnat bruges til læsning, eller tv-kiggeri med tilhørende te og meget gerne gode biscuits. Eller kiks, sorry, jeg er selv træt af folk, der hele tiden skal bruge engelske ord.
Pludselig er klokken både 1 og 1.30 – og så er der jo ikke noget at sige til, at man ikke straks springer ud af sengen kl. 5 og løber en rask morgentur.
Men i virkeligheden ville jeg så gerne være A-menneske. Der er noget vidunderligt, jomfrueligt og frisk ved morgenstunden, de første solstrejf, fuglesang. Et fortroligt “Godmorgen” til en mand på vejen, skøn duft i bageriet. “To rundstykker, tak…”
Morgenkaffen, avislæsning på iPaden, når nu man er for nærig til at bestille den på papir. I gang med arbejdet fra morgenstunden, sådan skal det være, ikke noget med at snue til langt op ad formiddagen.
Jeg har bemærket, at flere af mine venner, der står op før F….får sko på, alle som en har børn. De har i årevis måttet tidligt op, enten fordi børnene vrælede – eller fordi de skulle følges i skole og børnehave.
Børnene er voksne nu og har fået fuldskæg og kører på ferie i campingvogn med kone og egne børn, men vanen med at komme tidligt op, den har bidt sig fast.
Jeg skal, som andre mennesker, også lejlighedsvis tidligt op, ofte i forbindelse med rejser eller møder.
Hvis en flyver skal afsted klokken 8, så skal man efterhånden være i lufthavnen kl. 6 – uagtet kom man skal til Billund eller Botswana. Så skal man hjemmefra kl. 5 – og vækkes senest kl. 4.
For mig er hele dagen ødelagt efter sådan en omgang, mens alle A-menneskerne har det som fisk i vandet.
Og indrømmet: Jeg er misundelig på alle de morgenfriske, der springer ud af køjen, mens hanen galer. Jeg har virkelig forsøgt, men jeg tror altså ikke det lykkes.
I alt fald ikke i dette liv…
God weekend!
