Go’morgen, Amager…

Fredag 1. september – Solen står op kl. 06:31 og går ned kl. 20:04
Dagen er aftaget med 3 timer og 41 minutter
øresundsbroen vindmøller
Fredag i morgentimerne måske lokalt tågebanker, ellers mest skyet vejr og endnu byger, men i løbet af dagen nogen eller en del sol og kun lokalt mulighed for byger.
Temperaturen bliver mellem 17 og 20 grader og svag til jævn vind omkring vest.

Luftfugtighed: 77%
Uv index: 3.6
(kilde:DMI)

Idag er det Ægidius dag
Efter en eneboer, som i slutningen af 600-tallet grundlagde klosteret St. Gilles. Han påkaldes især af ammende mødre og lamme og kræftsyge.

Vi siger tillykke
1938 – Per Kirkeby, dansk billedkunstner.
1946 – Barry Gibb, engelsk-australsk sanger og guitarist (Bee Gees).
1948 – Birthe Kjær, dansk sangerinde.
1957 – Gloria Estefan, cubanskfødt popsanger.
1957 – Christian Mosbæk, dansk skuespiller.
1961 – Niels Erichsen, dansk jazzmusiker.
1962 – Ruud Gullit, hollandsk fodboldtræner.
1968 – Lotte Svendsen, dansk filminstruktør.
1976 – Marc Nygaard, dansk fodboldspiller.
1978 – Maja Lucas, dansk forfatter.
1981 – Michael Maze, dansk bordtennisspiller.
1989 – Bill Kaulitz, tysk sanger (Tokio Hotel).
1989 – Tom Kaulitz, tysk guitarist (Tokio Hotel).
1993 – Silje Norendal, norsk snowboarder..

Hvad er der sket på datoen 1. september
1145 – Domkirken i Lund indvies af Danmarks ærkebiskop Eskil. Kirken er påbegyndt under forgængeren ærkebiskop Asser.
1448 – Christian 1. tiltræder som dansk konge som den første konge af den oldenborgske slægt.
1524 – Malmørecessen
1715 – Ludvig 14. af Frankrig (“Solkongen”) dør efter 72 år på tronen, og han er dermed den længst regerende monark i europæisk historie.
1870 – I den fransk-preussiske krig vinder tyskerne det afgørende slag ved Sedan. Dagen efter abdicerer Napoleon 3.
1871 – Danmarks første levedygtige fagforening, cigarmagerforeningen “Enigheden” af 1/9 1871, grundlægges.
1904 – Forfatteren Helen Keller, døv og blind fra fødslen, består eksamen på Radcliffe College med hæder.
1920 – Frankrig overtager styret i Libanon som mandatområde under Folkeforbundet.
1923 – Et jordskælv rammer Japan og dræber 300.000 mennesker i Tokyo og Yokohama.
1933 – H.G. Wells udgiver sin science fiction-roman The Shape of the Things to Come.
1936 – Århus Retshjælp grundlægges.
1939 – Den europæiske del af 2. verdenskrig indledes ved af Nazi-Tyskland og Slovakiet efter påståede provokationer invaderer Polen kl. 5:30 om morgenen.
1941 – Tysk politi beordrer alle jøder over 6 år til at bære den gule davidsstjerne, når de færdes offentligt.
1944 – Bernard Law Montgomery udnævnes til feltmarskal.
1944 – Verdun, Dieppe, Artois, Rouen, Abbeville, Antwerpen og Brüssel befries af de allierede.
1963 – Singapore opnår uafhængighed fra Storbritannien.
1969 – Oberst Muammar al-Gaddafi vælter kong Idris I’s styre i Libyen. Dagen bliver herefter Libyens nationaldag.
1972 – Bobby Fischer vinder VM i skak i Reykjavik mod Boris Spasskij i et dramatisk opgør. Det er første gang en amerikaner vinder denne titel. I 1975 gives titlen til Anatolij Karpov, idet Fischer ikke har spillet i den mellemliggende tid.
1973 – 35 mennesker omkommer efter pyromanbrand på Hotel Hafnia i København. Først i 1987 tilstår en evnesvag person at være gerningsmanden.
1974 – En Lockheed SR-71 Blackbird rekognosceringsfly sætter ny record ved at passere Atlanten på mindre end 2 timer.
1983 – Et sovjetisk Su-15 jagerfly nedskyder i internationalt luftrum et koreansk passagerfly, der har overfløjet sovjetisk luftrum; alle 269 ombordværende omkommer.
1985 – Vraget af Titanic lokaliseres af Robert Ballard 73 år efter dets forlis.
1990 – 16 danske kvinder og børn, som har været holdt gidsler i Irak, får rejsetilladelse.
1992 – Efter en kostbar og omfattende ombygning genåbner Idrætsparken i København under navnet Parken.
2004 – Skole nr. 1 i Beslan i den russiske republik Nordossetien besættes af terrorister, der holder hundredvis af børn og voksne som gidsler. Aktionen slutter i et blodbad to dage senere, da myndighederne stormede skolen.
2007 – De analoge tv-transmissioner ophører kl. 04:00 i Finland, idet der gås over til digitale tv-transmissioner gældende for alle tv-selskaber.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Seneste artikler

Fik du læst?