Jeg vil her i min søndagsklumme fokusere på det, vi ikke kan se – nemlig vores forstand, og det er helt klart.
Din og min forstand slår ikke til! Vi har virkelig svært ved at indrømme det. Vi vil gerne tage imod det, vi kan måle og veje. Vi vil gerne se, før vi tror.
Men jeg gentager: Vores forstand slår ikke til! Den gør det heller ikke, hvis vi er en af de ”lykkelige”, som har en meget høj IQ. (Anførselstegnene siger, at de højst intelligente ikke nødvendigvis er særlig lykkelige!)
Vores forstand kan bruges til meget, men den slår ikke til i alle livets forhold. Der er såmænd et ord i Bibelen, som siger det samme, og det må I have med:
Det står i Ordsprogenes bog kap. 3 vers 5 (Og jeg bruger den gamle oversættelse)
”Stol på Herren af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand,
Hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.”
Det var lidt af en påstand at komme med! ”Stol ikke på din forstand!”
Måske tænker du: ”Nå, ja, hun kender ikke mig. Min forstand fejler da ikke noget, men det er altså fakta:
”Din forstand slår ikke til.”
Når jeg siger det, selvom jeg ikke kender dig, der læser dette, så er det, fordi alt det med Gud ligger over forstanden. Det hører til det uforståelige.
Tænk lige på Maria – Jesu mor.
Der var ikke noget særligt over hende. Hun var et ganske almindeligt menneske, og fordi hun var almindelig ligesom os andre, så kan vi lære noget af hende. Måske kan vi endda se os selv i hende.
Da englen kom og fortalte, hvad hun skulle – føde Jesus – Guds søn, så var hun ærlig og luftede sin tvivl:
”Hvordan kan det gå til?” ( Og det er ok at indrømme tvivl!)
Hun kunne ikke få sin forstand til at passe sammen med det, hun hørte. Sådan er det! Alt det med Gud ligger over forstanden. Det hører til det uforståelige.
Men beretningen om Maria lærer os, at du behøver ikke at forstå for at tro på Gud og blive brugt af ham.
Maria forstod intet, men hun tog det, hun hørte ind i sit hjerte, og hvad vi bærer i hjertet har ikke altid med forstand at gøre. Det lyder så enkelt, at vores fornuft kan have svært ved at tage alt dét med Gud ind. Løsningen er: Tag Gud ind i dit hjerte, som Maria gjorde. Overgiv dig til den Gud, som gav sig til kende i Jesus.
Det er også det, verset i Bibelen begynder med:
”Stol på Herren af hele dit hjerte!” Når der står Herre, så er det jo Gud, der er tale om, og hvad betyder det konkret:
Jo, det betyder: Giv slip på dig selv, og lad Gud komme til.
At lægge sig selv og sine kære i Guds hånd og have tillid til, at så længe Gud er der – for mig og med mig, så kan intet ondt ramme mig, som ikke først har været igennem hans kærlige omsorg.
Tider med smerte og prøvelser kan nemlig godt ramme enhver af os, også når vi tror på Gud. Det gør ikke min tro og min tillid til ham mindre, men tværtimod bliver mit bånd til Gud stærkere gennem svære tider. Netop i de tider kan jeg slet ikke undvære at være forbundet med ham! Jeg bliver endnu mere knyttet til ham, når livet gør ondt.
Men når vi giver Gud tøjlerne i vort livs køretøj, når vi lader ham være Gud, og jeg må have lov bare at være et lille menneske, som i grunden ikke har tjek på særlig meget, så oplever jeg netop Gud som den himmelske far, som jeg slet, slet ikke kan undvære i mit livs bedste eller værste stunder.
Ordet i Bibelen sagde: Så jævner han mine veje – altså når jeg stoler på ham.
D.v.s så er jeg ikke i tilfældighedernes karrusel, så kan jeg være tryg, hvad der end er hændt mig.
Tillid til Gud er at tro, at dér, hvor du ikke ser en mulighed eller en løsning, der vælger du at tro, at Gud ved bedst.
Han har altid en mulighed for noget godt foran mig, selvom vi ikke ser det endnu.
En engelsk prædikant sagde det sådan: ”Let go – and let God!” ”Giv slip og lad Gud komme til.”
Han ved, hvad han vil gøre for dig. Du kan stole på ham og være tryg.
Din forstand slår alligevel ikke til. Ligeså hurtigt, du sidder fast i en masse bekymringer og spekulationer om, hvad fremtiden mon måtte indeholde for dig, så ryst på hovedet og flyt dine tanker et andet sted hen. Gør noget aktivt, som får dig til at ændre fokus.
Nævn hurtigt for Gud, at du har brug for hans hjælp og tak ham, at han har kontrollen – selvom du ikke forstår, hvordan og hvorledes.
God søndag!
Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst på Amager
