LITTERATUR: Ørestad Bibliotek inviterer torsdag 21. september til en aften med forfatteren Anna Elisabeth Jessen, der fortæller om sine sønderjyske romaner

Torsdag 21. september kl. 19 inviterer Ørestad Bibliotek på Arne Jacobsens Allé 19 til en aften med forfatteren Anna Elisabeth Jessen, der fortæller om sønderjyske romaner.
Debutromanen ”Om hundrede år”
Anna Elisabeth Jessen debuterede i 2019 med slægtsromanen ”Om hundrede år”, der via skiftende perspektiver fortæller om en sønderjysk families historie gennem flere generationer fra 1914 til 2014.
Bogen blev en kæmpe bestseller og Anna Elisabeth Jessen blev nomineret til såvel BogForums debutantpris som DR Romanprisen for.
Kærlighed og sønderjysk identitet
Efter at have udgivet en række andre bøger vender Anna Elisabeth Jessen nu indholdsmæssigt med sin nye roman ”Hjemsted” tilbage til Sønderjylland. Romanen er en fortælling om kærlighed og identitet i Sønderjylland fra 1930’erne til i dag. Og om at træffe valg – også de forkerte.
”Hjemsted” er en kollektivroman fra en splittet grænseregion om flere skæbner, som krydser hinanden – og samtidig en fortælling om, hvordan de valg, vi træffer, bliver ved med at trække spor.
På hver sin side
Hjemsted handler om Peter, der vokser op med en far, som kæmpede på tysk side under Første Verdenskrig og skuffelsen over det tyske nederlag præger Peters opvækst. Lærerinden Margrethe bliver kæreste med Johannes, der er officer i den danske hær. Men deres veje skilles under krigen. Margrethe bliver leder af en af modstandsbevægelsens sabotagegrupper, mens Johannes, der er skuffet over det danske forsvar den 9. april, melder sig til tysk krigstjeneste.
Om Anna Elisabeth Jessen
Anna Elisabeth Jessen er fra Haderslev i Sønderjylland. Hun er journalist og forfatter. Anna Elisabeth Jessen har lavet radio, tv og dokumentarfilm siden 1984 og vundet flere internationale priser for sine radiomontager. I 2008 udkom hendes bog ”Kraniet fra Katyn” på baggrund af radiomontagen og dokumentarfilmen af samme navn.
Som skønlitterær forfatter debuterede Anna Elisabeth Jessen i 2019 med familiekrøniken ”Om hundrede år”. I 2021 udkom arbejdspladsromanen ”Huset” og i 2022 romanen ”’Oblivion”. I år udkom så hendes fjerde roman ”Hjemsted”.
Foredraget er gratis, men der skal bestilles billet på Københavns Bibliotekers hjemmeside.