Tirsdag 19. september – Solen står op kl. 06:48 og går ned kl. 19:17
Dagen er aftaget med 5 timer og 3 minutter
Tirsdag får vi først vekslende skydække med spredte byger, som kan være med torden og kraftige vindstød.
I løbet af dagen overskyet med regn.
Temperaturen bliver mellem 15 og 19 grader, og jævn til hård vind fra sydvest.
I løbet af dagen tiltagende til hård vind til kuling med kraftige vindstød
Luftfugtighed: 67%
Uv index: 2.6
(kilde:DMI)
Idag er det Constantias dag
Sandsynligvis efter en nær slægtning til kejser Konstantin den Store. Hun blev helbredt for en alvorlig sygdom af Den Hellige Agnes.
Vi siger tillykke
1927 – Rosemary Harris, engelsk skuespillerinde.
1942 – Torben Jetsmark, dansk skuespiller.
1947 – Jens Rugsted, dansk musiker og komponist.
1948 – Jeremy Irons, engelsk filmskuespiller.
1949 – Twiggy (Lesley Hornby), engelsk fotomodel og skuespiller.
1956 – Camilla Plum, dansk kok og forfatter.
1962 – Janni Kjær, tidligere rejsebureau indehaver af Spies.
1970 – Lars Siebert, dansk jazzmusiker.
Hvad er der sket på datoen 19. september
1356 – I Slaget ved Poitiers i hundredårskrigen leder Edward, den sorte prins, de engelske styrker til en sejr over franskmændene.
1783 – Ved Versailles opsender brødrene Montgolfier den første bemandede varmluftsballon. Det sker i overværelse af Ludvig 16. og Marie Antoinette. I ballonen er også et får, en and og en hane.
1881 – USA’s 20. præsident James A. Garfield dør efter i flere måneder at have svævet mellem liv og død efter et skudattentat 2. juli samme år.
1888 – 18-årige Bertha Soucaret, en kreolerkvinde fra Guadeloupe, bliver verdens første skønhedsdronning. Præmien er 5000 francs.
1893 – Som de første i verden får kvinderne i New Zealand stemmeret.
1897 – Verdens største oceanliner, Norddeutscher Lloyds Kaiser Wilhelm der Grosse, står ud på sin jomfrurejse fra Bremen til New York.
1908 – Det Ny Teater i København åbner.
1934 – Bruno Hauptmann arresteres for kidnapning af Charles Lindberghs søn. Han henrettes senere for forbrydelsen, formentlig uden at være skyldig.
1939 – Polen deles i henhold til en hemmelig tysk-sovjetisk protokol til ikke-angrebspagten.
1941 – Tyskerne indtager Kijev i Sovjetunionen.
1944 – Deportation af det danske politi. Cirka 2.000 betjente sendes i koncentrationslejren Buchenwald. Kampe på Amalienborg Slotsplads mellem dansk politi og tyske marinere. Palæforvalter kaptajn C.O. Schlichtkrull bliver såret.
1946 – Winston Churchill foreslår i tale i Zürich at oprette Europas Forenede Stater.
1955 – Argentinske Juan Perón væltes af en militærjunta og går i eksil i Paraguay.
1960 – En ny dans, the twist, lanceres i USA. Det sker af Chubby Checker i et Hank Ballard nummer.
1968 – Savage Rose (bestående af brødrene Anders og Thomas Koppel og sangerinde Anisette) debuterer i Tivolis Koncertsal.
1975 – BBC udsender første episode af Fawlty Towers (Halløj på badehotellet).
1978 – Under en storm vælter den 16 meter høje Skarreklit i havet ud for Bulbjerg.
1981 – For første gang i 11 år spiller Simon og Garfunkel en koncert sammen. Det sker i Central Park i New York med 400.000 tilhørere.
1983 – Saint Kitts og Nevis bliver selvstændigt.
1984 – 4 danske montører idømmes i Saudi-Arabien hver 75 stokkeslag for at have vidnet falsk om en færdselsulykke.
1985 – 10.000 mennesker omkommer under jordskælv i Mexico City.
1989 – Vietnamesiske tropper trækkes tilbage fra Cambodia.
1991 – FN giver Irak lov til at sælge olie for at kunne betale for fødevarer og medicin. Irak afslår.
1991 – I en gletsjer i Alperne på grænsen mellem Østrig og Italien findes det dybfrosne lig af en 5.000 år gammel stenalderjæger, også kendt under navnet Ismanden (Ötzi).
1993 – Anti-EF-partiet Solidarisk Alternativ stiftes.
1994 – Amerikanske soldater sikrer præsident Jean-Bertrand Aristides’ tilbagevenden til Haiti efter at han i tre år har været i eksil.
1995 – To danske FN-soldater omkommer og otte såres under serbisk beskydning.
2006 – Militærkup i Thailand mens premierminister Thaksin Shinawatra deltager i FN’s generalforsamling i New York. Skønt Thaksin vandt parlamentsvalget i foråret 2006 er han upopulær i Bangkok, hvor han anklages for magtmisbrug og korruption, mens han er populær blandt landbefolkningen.
2008 – Den danske Flagfootball klub Hjerting Pirates bliver stiftet.
Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia