FOR BØRN: Der er lørdag 30. september børnejazz i Dragør Kirke, når Casper Mikkelsen Dejlige Jazzband tager børn og deres voksne med på en ”Fanjazztisk Trommerejse”
Lørdag 30. september kl. 10 tager Casper Mikkelsen Dejlige Jazzband børn og deres voksne med på en ”Fanjazztisk Trommerejse” i Dragør Kirke på Kirkevej 170.
Hvor kommer trommerne egentlig fra? Hvordan blev de til et trommesæt? Må man slå på trommer i en biograf, og hvad har det med jazz at gøre? En fanjazztisk Trommerejse er en musikalsk mættet koncert, der fortæller trommernes og jazzmusikkens historie fra Afrikas savanne til New Yorks asfaltjungle. Koncerten byder på et overflødighedshorn af musik lige fra jungle(real)bogen og bedrøvet blues til hæsblæsende swingmusik.
Bredt repertoire
Selve koncerten er en musikalsk mættet koncertforestilling, der fortæller trommernes og jazzmusikkens historie fra Afrikas savanne til New Yorks asfaltjungle.
Koncerten byder på et overflødighedshorn af musik lige fra junglebogen og bedrøvet blues til hæsblæsende swingmusik. Casper Mikkelsen Jazzband leverer det hele med et glimt i øjet, imponerende håndværk og medrivende entusiasme.
Erfarent jazzband
Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband har spillet mere end 100 koncerter i hele Danmark. Casper Mikkelsen har akkompagneret et bredt udsnit af musikerne på den danske musikscene, herunder bl.a. Johnny Madsen, Per Vers, Benjamin Koppel, Jesper Thilo, Finn Ziegler, Sinne Eeg, Hugo Rasmussen, Jacob Fischer, Kjeld Lauritsen og mange, mange flere.
Koncerten er en del af Dragør Kirkes nye tilbud ”Lørdagslyd”, der er for børn familien. Det er en koncertrække, hvor der skal danses, hujes, synge, og have det herligt. Koncerterne henvender sig til børn der går i børnehave, indskoling og deres forældre.
Alle er dog mere end velkomne og kan være med på det niveau, man kan.