Torsdag 28. september – Solen står op kl. 07:05 og går ned kl. 18:54
Dagen er aftaget med 5 timer og 44 minutter
Torsdag får vi nogen eller en del sol, men en overgang mere skyet.
Temperaturen bliver mellem 18 og 23 grader, og let til frisk vind omkring sydøst, der drejer til sydvest.
Luftfugtighed: 79%
Uv index: 2.3
(kilde:DMI)
Idag er det Wenceslaus dag
Efter den tjekkiske nationalhelgen, der gik over til kristendommen og i 929 blev dræbt af sin hedenske bror. Hans statue står i Prags centrum.
Vi siger tillykke
1943 – Susanne Jagd, dansk skuespillerinde.
1944 – Christian Andersen, dansk fodboldtræner.
1946 – Kenneth Knudsen, dansk musiker og komponist.
1946 – Helen Shapiro, engelsk sangerinde.
1947 – Line Krogh, dansk sceneinstruktør.
1950 – Jon Bang Carlsen, dansk filminstruktør.
1954 – Margot Wallström, svensk EU-kommissær.
1958 – Peter Gantzler, dansk skuespiller.
1962 – Thomas Mørk, dansk skuespiller.
1965 – Hans Ulrik, dansk saxofonist.
1968 – Mika Hakkinen, finsk racerkører.
1968 – Naomi Watts, engelsk skuespillerinde.
1969 – Anders W. Berthelsen, dansk skuespiller.
1971 – Mads Vangsø, dansk radio- og tv-vært.
1975 – Ana Brnabić, serbisk politiker.
1978 – Rikke Lylloff, dansk skuespillerinde.
1987 – Hilary Duff, amerikansk sangerinde og skuespillerinde.
Hvad er der sket på datoen 28. september
490 f.Kr. – Den athenske hær på 10.000 mand under ledelse af Miltiades slår den dobbelt så store persiske hær under ledelse af kong Dareios på sletten ved Marathon.
935 – Den böhmiske prins Wenceslas myrdes på vej til messe af blandt andre sin egen broder. I 985 udnævnes han til skytshelgen for Tjekkoslovakiet for sin store indsats for indførelse af kristendommen.
1043 – Den dansk-norske hær under kong Magnus den Gode besejrer på Lyrskov Hede en vendisk invasionshær.
1066 – Vilhelm Erobreren går i land i England og indleder den Normanniske erobring af England.
1448 – Christian 1. krones til konge af Danmark.
1497 – Slaget ved Rotebro hvor Kong Hans besejrer Sten Sture den Ældre og hans bondehær
1687 – Tyrkerne i Athen overgiver sig til venetianerne. Under de forudgående kampe blev Akropolis ødelagt, da et tyrkisk krudtlager sprang i luften.
1745 – God Save the King synges for første gang nogensinde. Det sker på Drury Lane-teatret i London for at vise modstand mod “the Young Pretender, Bonnie Prince Charlie”.
1794 – England, Østrig og Rusland danner alliance mod Frankrig.
1826 – Rusland erklærer Persien krig på grund af persernes indtrængen i Kaukasusområdet.
1864 – I London grundlægges den Første Internationale.
1865 – Den første kvindelige doktor i England udnævnes.
1885 – Simon Marks og Tom Spencer åbner deres første forretning.
1902 – Vor Frelsers Kirke i Aalborg indvies.
1912 – Jacob Ellehammer løftes for første gang fra jorden af sin selvkonstruerede helikopter.
1918 – Igor Stravinskys Historien om en soldat uropføres i Lausanne.
1933 – Københavnske aviser meddeler, at politiet har forbudt “børns anvendelse af rulleskøjter og løbehjul på offentlige pladser”.
1939 – Tyskland og Rusland fastlægger en demarkationslinje gennem Polen, der dermed oplever sin femte deling.
1944 – Tyskerne sejrer ved Arnhem.
1951 – Seth Barnes Nicholson opdager Jupiter-månen Ananke.
1961 – Et militærkup i Damaskus sætter en stopper for den Forenede Arabiske Republik, som var en union mellem Syrien og Egypten).
1962 – Den sidste hollandske guvernør over New Guinea forlader øen, som herefter kontrolleres af Indonesien.
1969 – Murchison-meteoritten ramte Jorden kl. 10.58, nær byen Murchison, Victoria i Australien.
1971 – Efter 15 års ophold i den amerikanske ambassade i Budapest rejser den ungarske kardinal Josef Mindszenty til Wien og slår sig ned her.
1972 – Japan og Kina afslutter krigstilstanden fra 2. verdenskrig og knytter diplomatiske forbindelser.
1974 – Poul Schlüter afløser Erik Haunstrup Clemmensen som partiformand for de konservative.
1990 – Den danske stat sælger Statsanstalten for Livsforsikring til Baltica for 3,4 milliarder kroner.
1991 – Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup ekskluderes på partiets årsmøde.
1994 – Den estiske færge Estonia synker på ruten mellem Tallinn og Stockholm. 852 omkommer, 137 reddes.
1994 – USA og Rusland indgår en handels- og bistandsaftale.
2000 – Den israelske oppositionsleder Ariel Sharon går tur på Tempelbjerget, hvilket udløser den langvarige Al Aqsa-intifada med israelske militæraktioner og palæstinensiske selvmordsangreb.
2000 – Der afholdes folkeafstemning om Danmark skal skifte møntfod fra kroner til euro (€).
2006 – Kejserinde Dagmar genbegraves i Peter og Paul-katedralen i Sankt Petersborg.
2007 – Metrostrækningen mellem Lergravsparken og Københavns Lufthavn i Kastrup åbnes.
2015 – Måneformørkelse dækker det meste af jorden.
Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia