Hvem er Hr.Grati?
Afdøde præst og forfatter Ingrid Schrøder-Hansens oplevelse med sin lille tre-årige datter Elisa vil i dag blive hovedindholdet i min søndags klumme. Jeg lader hende selv fortælle, hvad hun oplevede, og vi har bestemt noget at lære deraf:
”Der var en gang, vi var afsted på sommerferie. Vi lå på campingplads, og Elisa trængte afgjort til at vaskes. Hun ville i brusebad. Men hun var kun tre år dengang, og jeg holdt på, at vi kunne nøjes med vaskerummet. “Fordi det er gratis”, sagde jeg. “Er det GRATIS?” gentog hun med eftertryk.
Hun var lige i den alder, hvor man samler på spændende ord. Og mens hun blev vasket, fortsatte hun: ”Var WC’et også gratis? og sæben? og vanddunken?”
Dagen efter tog vi til stranden. – “Er det også gratis?” Jeg garanterede hende, at både hele Vesterhavet og stranden var gratis at bruge. Men hvordan bærer man sig ad med at forklare, at muslingeskaller er gratis, og at søstjerner for den sags skyld også er det; men at fisk kun er gratis, hvis man selv har fanget dem?
Et par dage efter var vi på besøg hos familien, og nu begyndte det ligefrem at blive pinligt. For hvad i al verden skal man svare, når man sidder dér ved middagsbordet, og ungen så himmelhøjt spørger, om maden er gratis? Jeg forsøgte at forklare, at joh altså, vi skulle ikke betale for det, for vi var jo gæster. Så man kunne godt sige, at for os var det gratis. Men de andre havde jo købt kødet, så det var ikke gratis. Men kartoflerne havde de i haven, så de var gratis.
Jeg kunne godt selv høre, at det lød enormt rodet, og det var tydeligt at se, at ungen ikke forstod et muk af det. Men hvorfor havde hun også kastet sig over sådan et tosset ord som gratis? Det gav jo anledning til spørgsmål, som var komplet umulige at svare på. Er kusiner f.eks. gratis? Jeg havde aldrig i mit liv tænkt på, at kusiner kunne betragtes under dén synsvinkel. Og jeg kan heldigvis ikke huske, hvad jeg svarede. Det kan kun have været noget vrøvl.
Og hun blev ved. Længe efter vi var kommet hjem fra ferien og med hele den stædighed, som kun en treårig kan mobilisere: Er sange gratis? Er græsplænen gratis? Er mandage gratis?
Det snurrede i hovedet på mig, og jeg var ærlig talt ved at blive bekymret. Havde vi virkelig talt så meget om penge? Det var da uhyggeligt, at en treårig skulle gå dér og spekulere på, om tingene var gratis eller ikke! Hvorfor gjorde hun det?
Det hele blev opklaret dén dag, vi plukkede æbler.
Hun gik og samlede de stødte op, og jeg havde svaret, at æblerne var gratis, fordi de voksede i vores egen have, og at stigen var gratis at stå på. Så kom det forløsende spørgsmål dernedefra: “Hvem er Grati?” Hvem er Grati???!!
Hele tilværelsen slog en kolbøtte inde i hovedet på mig. Og da den stod stille igen, så den helt anderledes ud end før. Det var jo mig, der havde misforstået det hele. Ungen var simpelthen gået ud fra, at alting måtte være nogens. Og alle de ting, der var gratis, de måtte altså ganske logisk tilhøre en mægtig Hr. Grati!
Jeg kunne se ham for mig. Den mægtige Hr. Grati, som ejede både græsplænen og kusinerne og hele Vesterhavet og mandagene med. Og som gav os lov til bare at bruge løs af det altsammen! Hvem Hr. Grati var? Det var da soleklart:
“Det er Gud!”, råbte jeg ned til hende.
“Er det Gud?” sagde hun begejstret. “Ja, det er et af Guds navne. Jeg havde bare glemt det”. For det havde jeg virkelig. Jeg vidste jo godt, at “gratis” betyder “det, som man kun kan betale for med tak.
Men jeg vidste det kun sådan, som man kan vide den slags fra en ordbog. Nu havde min gratis unge fået det hele vendt sådan på hovedet, at jeg kunne se det i virkeligheden: At her stod vi midt i Hr. Gratis klare oktoberdag og på Hr. Gratis stige og plukkede alle Hr. Gratis æbler. Og det måtte vi godt, for han havde selv givet os lov til at låne det alt sammen, lige så meget vi ville.
Det boblede i een af fryd over den opdagelse. Og det hele føltes som rent og skært overskud nu, hvor jeg kunne se, at alle de dejligste ting, som vi kan dele med hinanden – de tilhører Hr. Grati. Og han låner dem ud til højre og venstre. Og det er ærlig talt pænt af ham.
Så vidt Ingrid Schrøder-Hansens beretning. Se, det er vores redning og frelse: Guds nåde betyder gratis. Det betyder, vi får noget uden grund. Guds frelse og kærlighed til os er gratis. Rigtig meget her i livet koster en masse, men at Gud vil være hos dig og med dig i liv og i død. Det kan, du og jeg regne med står fast.
God søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst på Amager
