Går tur til fordel for kampen mod polio

MOTION: Christianshavn-Slotsholmen Rotary Klub Walk Polio Day inviterer lørdag 28. Oktober fra kl. 10 til Walk Polio Day fra og til Kanalhuset Christianshavn, hvor der samles ind til poliovacciner til verdens børn

Den hyggelige tur er arrangeret  til fordel for polio-ramte.

 

Lørdag 28. oktober fra kl. 10  holder Christianshavn-Slotsholmen Rotary Klub Walk Polio Day, hvor der samles ind til poliovacciner til verdens børn.  Turen er på fem kilometer og starter ved Kanalhuset Christianshavn Overgaden Oven Vandet 62A. Der gås langs kanalen og turen slutter også ved Kanalhuset Christianshavn.

Sygdommen rammer stadig
Den lidt ældre generation husker polioen fra 1950’erne hvor 7.000 børn rammes af poliofeber, 300 børn dør umiddelbart og 3.000 rammes af lammelser, der for mange betyder flere års indlæggelse. Efter flere års stabil muskelfunktion sker det ofte, at sygdommen forværres og der kommer ny muskelsvaghed.

Fordobler beløbet
Rotarys kamp mod polio blev indledt i 1985. Siden da har Rotary i samarbejde med bl.a. Unicef, Verdenssundhedsorganisationen WHO og Bill & Melinda Gates Foundation, været frontfigurer i kampen mod polio. I 1988 var der 350.000 tilfælde af polio og i 2018 var tallet 100. Bill Gates Fond har siden 2007 tredoblet Rotarys donationer. Det betyder, at når deltagerne i gåturen betaler 50 kroner, så går der faktisk 150 kroner til kampen mod polio.

Frivillige vaccinerer
Der er gået 40 år med bekæmpelse af denne invaliderende og smitsomme sygdom, hvor ca. 20 mio. frivillige har vaccineret over 2,5 mia. børn. Rotary har sammen med andre partnere stået bag vaccinationen. Det er vigtigt, at den opdages hurtigt, da den er meget smitsom.

Kampen mod den frygtelige sygdom er ikke slut endnu. Senest er der i 2022 fundet poliovirus i London og New York og der er også fundet tilfælde i Pakistan og Afghanistan.

Et stykke vej endnu
Grunden til antallet af polioramte stiger er demografiske og politiske forhold og utilstrækkelig opfølgning på vaccinationer af nyfødte. En anden grund kan være, at der er modstand mod vaccinationerne. Der er et stykke vej endnu, før polioen er udryddet, men WHO har en begrundet formodning om, at verden kan erklæres poliofri om få år.

I årenes løb er vaccinationerne specielt i de udsatte områder sat i system. Det betyder, at hvert land har to til fire dage om året, hvor der vaccineres. I de seneste år er der sat massivt ind med vaccinationer i de områder, hvor det har vist sig, at være mest vanskeligt at få stoppet nye tilfælde af polioudbrud.

 

 

Gør en forskel

Christianshavn-Slotsholmen Rotary Klub Walk Polio Day vil i løbet af gåturen oplyse folk om, at Polio stadig eksisterer, og at mange stadig lever med gener efter polio.

Det koster 50 kr. for voksne børn under 15 slipper med 20 kr. at være med på gåturen. Pengene går til Rotarys ”End Polio Now ”indsamling

Efter turen byder er der kaffe og kage.

Seneste artikler

Fik du læst?