EFTERÅRSFERIE: Hele familien kan i efterårsferien til og med 22. oktober fra kl. 12 til 16 få en lærerig, sjov og hyggelig museumsoplevelse på Amagermuseet.
Af Lene Dam Jørgensen
I efterårsferien til og med søndag 22. oktober fra kl. 12 til 16 kan hele familien få en lærerig, sjov og ikke mindst hyggelig museumsoplevelse på Amagermuseet på Hovedgaden 4 i St. Magleby. Der er fokus på livet på landet og klargøringen af vinterforrådet.
Vinterforberedelserne er i gang
Høsten er kommet i hu, og nu går vinterforberedelserne i gang. Madmor og alle hendes hjælpere er igen på plads i sommerkøkkenet. Der laves en lækker amagersuppe med hønsekød, krustader med hjemmelavede fyld. Børn og voksne kan smage på makrel og mange lækre hjemmesyltede grøntsager. Nogen af dagene bager madmor måske en lille kage eller et par småkager.
I Nordgården
I Nordgården står den garvede torvekone på torvet. Hos hende kan der købes grøntsager og museets hjemmelavede syltetøj. Der er også en grøntsagsquiz om, alle de grøntsager, der er i torvevognen. De der ved det, får en præmie.
Torsdag hygges der med håndarbejde i storstuen. Børn og voksne kan tage deres eget sytøj med og slappe af i den smukke stue. Fredag til søndag kommer kniplingedamerne på besøg og viser deres fascinerende håndværk.
Den gamle museumsgård
I den gamle museumsgår mostes der æbler til dejlig saft hver dag kl. 13.30, 14.30 og 15.30.
I den hyggelige vognport i den gamle museumsgår kan børn lære, hvordan der kan laves en dukke af halm. De kan også lave et lille tørklæde eller måske sy en kjole eller trøje til den. Kun fantasien sætter grænser. Der kan også kartes uld og spinde det på en håndten.
Dyrene
Hønsene skal slagtes og der skal koges suppe på dem. Børn og voksne kan her høre, hvad man kan bruge den til, når der hver dag kl. 13 bliver slagtet.
Kl. 14 kan børn og voksne lære om gårdens dyr og endda modtage et dyrevensdiplom efter endt oplæring. Det fortsætter så kl. 15. Børnene kan komme med igen og være med til at fodre dyrene. Fredag til søndag kommer kniplingedamerne på besøg og demonstrerer deres fascinerende håndværk.
Cafeen
I cafeen kan der købes en kop kaffe, kakao eller te. Der er også lækre kager og hjemmebagte boller.
Det koster 80 kroner for voksne og for børn under 18 år er det gratis.