Skønne toner i Graverboligen

MUSIK: Fløjtesolisten Ulla Miilmann og pianisten Galya Kolarva holder koncert i Graverboligen i Store Magleby Kirke søndag 29. oktober kl. 16. Der vil være musik af bl.a. Schumann og Schubert.

Ulla Miilmann og pianisten Galya Kolarva.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Søndag 29. oktober kl. 16 holder fløjtesolisten Ulla Miilmann og pianisten Galya Kolarva koncert i Graverboligen i Store Magleby Kirke på Kirkevej 6. Repertoiret spænder fra Schumann, Schubert til franske Philippe Gaubert.

Nomineret til en Grammy
Fløjtesolisten Ulla Miilmann har siden 1994 været solofløjtenist i DR Symfoniorkestret. Derudover er hun fløjtelektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har et omfattende virke som solist og kammermusiker. I 2007 blev hun som den første dansker nogensinde nomineret til en Grammy for bedste instrumentalsolist, og hun har også modtaget flere priser.

International pianist
Galya Kolarova optræder som solist og kammermusiker i koncertsale i Europa, Asien og Mellemøsten. I kammermusikalsk sammenhæng optræder hun med musikere fra blandt andet, Det Kongelige Kapel, Copenhagen Phil og DR Symfoniorkestret. Galya Kolarova har vundet flere internationale konkurrencer. Hun har medvirket som akkompagnatør ved flere internationale musikkonkurrencer, herunder den danske Malko-konkurrence for dirigenter.

Seneste artikler

Fik du læst?