Go’morgen, Amager…

Søndag 29. oktober – Solen står op kl. 07:08 og går ned kl. 16:37
Dagen er aftaget med 8 timer og 3 minutter

Søndag får vi skyet vejr med udbredt regn, men om eftermiddagen klarer det op i de sydlige egne, med mulighed for enkelte solstrejf, men også byger.
Temperaturen bliver mellem 10 og 13 grader.
Jævn til frisk vind fra fra øst og nordøst, ved kysterne op til hård vind, der drejende sydvest og aftagende til svag til frisk vind.

Luftfugtighed: 95%
Uv index: 0.8
(kilde:DMI)

Idag er det Narcissus dag
Efter biskoppen af Jerusalem, som gik ind for, at påskedag altid skulle fejres på en søndag i stedet for efter de jødiske påskeregler, hvor den falder på en fast dato. Han døde år 222, efter legenden 116 år gammel.

Vi siger tillykke
1943 – Helle Hertz, dansk skuespillerinde.
1947 – Richard Dreyfuss, amerikansk skuespiller.
1957 – Dan Castellaneta, amerikansk skuespiller (The Simpsons).
1970 – Edwin van der Sar, hollandsk fodboldspiller.
1971 – Winona Ryder, amerikansk skuespiller.
1973 – Robert Pirès, fransk fodboldspiller.
1987 – Tove Lo, svensk sangerinde.
1990 – Eric Saade, svensk sanger.

Hvad er der sket på datoen 29. oktober
1618 – Walter Raleigh, engelsk forfatter og opdagelsesrejsende, halshugges for sine påståede konspirationer mod James 1. af England.
1658 – Slaget i Øresund udkæmpes. I Karl Gustav-krigen får Danmark hjælp af Nederlandene, hvis flåde under admiral Jacob van Obdam slår svenskerne i Øresund og fører forsyninger og tropper til den belejrede hovedstad. Efter nederlaget må svenskerne trække sig tilbage til Brønshøj, og svenskekongen må opgive et påbegyndt bombardement af København.
1736 – Den første “Kurantbank” i Danmark åbner på Charlottenborg i København.
1787 – Sveriges Kong Gustav den 3. skaber panik i den danske kongefamilie, da han uanmeldt dukker op på kongeslottet Christiansborg. Gustav den 3. er krigslysten og søger Danmark-Norges velvilje til en krig mod Rusland. Det får han ikke – kun et svagt formuleret “venskabs-brev”.
1787 – Mozarts opera Don Giovanni uropføres i Prag.
1863 – 18 lande mødes i Geneve for at oprette Internationale Røde Kors.
1909 – Industrirådet oprettes.
1918 – Verdens første luftfartsselskab – Det Danske Luftfartselskab (DDL) – stiftes.
1922 – Den første annoncerede danske radioudsendelse sendes. Det sker fra en bygning i Frihavnen i København – sendt af Dansk Radio A/S.
1923 – Tyrkiet udråbes til en republik og opløser dermed det mere end 400-år gamle Osmanniske Rige. Kemal Atatürk indsættes som landets første præsident.
1925 – Københavns Lufthavn i Kastrup indvies.
1929 – Wall Street-krakket fortsætter på denne Sorte Tirsdag, hvor aktierne falder yderligere 12 %, hvilket får økonomien til at falde sammen i alle stater i USA.
1942 – Den danske forfatter Vita Andersen fødes.
1956 – Suez-krisen starter, da Israel invaderer Sinai-halvøen]] og presser egyptiske styrker tilbage mod Suezkanalen.
1969 – Den første forbindelse mellem to computere etableres på ARPANET, der er forgængeren for Internettet.
1973 – Broen over Bosporus-strædet i Tyrkiet indvies. Som den eneste bro i verden forbinder den de to verdensdele Europa og Asien.
1977 – DBU indfører professionel fodbold i Danmark.
1981 – En sovjetisk ubåd går på grund i skærgården nær den svenske flådebase i Karlskrona.
1986 – I Idrætsparken vinder det danske fodboldlandshold en EM kvalifikationskamp over Finland med 1-0. Målet scoredes af Jens Jørn Bertelsen.
1989 – OB bliver danske mestre i fodbold foran Brøndby IF og Lyngby Boldklub. B 1913 og Brønshøj Boldklub rykker ned, mens KB og Viborg FF kommer op i 1. division.
1991 – Ritt Bjerregaard fyres som gruppeformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe som følge af, at hun nægter at flytte sin faste adresse fra Fyn til København, således som Københavns Kommune forlangte, efter hun anskaffede sig en 210 kvadratmeter stor lejlighed.
1993 – Johnny Bredahl forsvarer i Korsør sin VM-titel i juniorbantamvægt boksning, da Eduardo Nazario fra Puerto Rico diskvalificeres for uren boksning.
1998 – 62 unge mennesker mellem 14-25 år omkommer og 160 kvæstes – flere alvorligt – da et diskotek i Göteborg i Sverige brænder natten til den 30. oktober under en ungdomsfest i en makedonsk forening.
1998 – John Glenn bliver verdens ældste astronaut, da han som 77-årig sendes op med rumfærgen Discovery. Det var anden gang John Glenn var i rummet. Første gang var i 1962.
2001 – SiD anmelder den afdøde Willy Strube til politiet for bedrageri.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?