Allehelgens koncert med Mahler

MUSIK: Mezzosopran Nana Bugge Rasmussen og pianisten Pål Eide giver koncert fredag 3. november i Hans Tausens Kirke.

Nana Bugge Rasmussen og pianisten Pål Eide

Af Lene Dam Jørgensen

Fredag 3. november kl. 19.30 gæster mezzosopran Nana Bugge Rasmussen og pianisten Pål Eide Hans Tausens Kirke, hvor de vil synge og spille musik af komponisterne Mahler og Modest Mussorgskys.

Musikken kredser sig om døden: Gustav Mahlers ”Kindertotenlieder” og Modest Mussorgskys ”Dødens danse og sange” fokuserer på det levede liv og i forbindelse med dette de smertelige tab, der følger med.

Prisbelønnede musikere
Sangeren Nana Bugge Rasmussen er uddannet i Berlin og København. Hun synger et bredt repertoire af både kirkemusik, opera og lieder. Nana Bugge Rasmussen har modtaget flere priser i internationale konkurrencer.

Pianisten Pål Eide er født i Norge, men har det meste af sit voksenliv boet i Danmark. Han er uddannet i København, Moskva og senere i Oslo. Pål Eide debuterede fra solistklassen i København i 1997. Han har siden holdt mange solokoncerter – hovedsagelig i Skandinavien. Med CD’erne “Grey Clouds” fra 2017 og ”Pictures” fra 2019 har han opnået et regulært internationalt gennembrud og fået  topanmeldelser i europæiske og amerikanske musiktidsskrifter

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Lene bekæmper mobning

MOBNING: 43-årige Lene Lykkegaard fra Amager arbejder hos Red Barnet med mobning, trivsel og ensomhed og fortæller om mobning i skolen. Af Lene Dam Jørgensen

Læs mere »