Havekoloniejere skal nu betale for parkering

PARKERING:  Det er politisk besluttet at udvide brugen af tidsbegrænsede parkeringszoner i København, og det betyder, at der ved en række kolonihaveforeninger ikke længere vil være fri parkering. Derfor skal bilejere blandt kolonihaveejerne nu betale for at have deres bil holdende ved havekolonien.

Nu skal det koste penge at have bilen parkeret ved kolonihaven. (Arkivfoto)

Når kolonihavefolket til april rykker ind og skaber liv i haveforeningerne rundt omkring i København, er der nok at se til. Huse og haver trænger til kærlige hænder, og det sociale skal også plejes.

Og i år følger visse steder som udgangspunkt endnu en opgave. Nemlig at være opmærksom på tidsbegrænset parkering. For netop nu er Københavns Kommune i gang med at indføre tidsbegrænset parkering i flere områder, hvor der også ligger haveforeninger.

Skal betale
Kolonihaveejerne, som har bil, kan derfor fremover betale for en særlig sommerlicens i perioden fra 1. april til og med 31. oktober. Løsningen gælder kolonihaver, hvor overnatning er tilladt. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod fra Enhedslisten er tilfreds med, at der nu skal hetales for parkering:

“Det er nødvendigt at indføre tidsbegrænset parkering i København, fordi vi døjer med alt for meget trængsel, forurening og støj, men løsningen skal selvfølgelig ikke ligge de kolonihaveejere, som er afhængige af at have deres bil med sig i kolonihavesæsonen, til last. Derfor er der enighed om at tilbyde en sommerlicens til de kolonihaveejere, som måtte have et behov”, siger Line Barfod, der dermed håber, at kolonihavefolket tager vel imod at skulle betale for parkeringen.

Beslutningen om at indføre betaling for parkering rammer følgende havekolonier:

H/F Bredegrund og H/F Lynetten,  Rumæniensgade,  H/F Strandbo og HF Formosa, Engvej, H/F Fortbo, Ved Kastrupfortet, H/F Engdraget og A/H Elmely, Hedegaardsvej, H/F Bryggen, Artillerivej.

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?