Sådan blev jeg forfatter

MENNESKER: Romanforfatteren Stine Askov fortæller onsdag 15. november kl. 19.30 i Dragør Kirke om sit forfatterskab og om vejen ind i det.

Stine Askov

Af Lene Dam Jørgensen

Romanforfatteren Stine Askov fortæller onsdag 15. november kl. 19.30 i Dragør Kirkes sognegård på Kirkevej 170 om sit forfatterskab og vejen ind i det. Hendes seneste roman ”Nøjsomheden” fra 2022 blev nomineret til Læsernes Bogpris 2023. Hendes tre tidligere romaner har også fået meget fine anmeldelser.

Finde sin identitet
Romanen handler om den unge Mona, der bor i det sociale boligbyggeri Nøjsomheden, hvor også hendes mor og moster bor. Mona prøver at finde sin egen identitet i en udsat og spraglet familie, og da hun forelsker sig i Nikolaj bliver hun oplever hun klassesamfundets snærende bånd. Romanen Nøjsomheden har det bekendte ghettoområde i Helsingør af samme navn som sin hovedscene.

Om Stine Askov
Stine Askov debuterede som forfatter i 2012 med romanen Bid, der er en tidstypisk roman om en ung kvinde med rod i livet. Romanen var shortlistet til BogForums Debutantpris samme år. I 2014 udgav hun romanen Kaninens år, der er en humoristisk roman om at sidde fast i ægteskabs- og madpakkesumpen. I2020 udkom romanen Katalog over katastroferder var nomineret til DR Romanprisen 2021.

Seneste artikler

Fik du læst?