UNDERVISNING: På Ørestad Gymnasium har de et bud på, hvordan elever kan trives bedre. Konceptet er en succes og kopieres nu på andre gymnasier.
Af Sofie Schaumburg-Levy
Skoleglæden hos de unge i Danmark er faldende, og det kan mærkes i mange familier. Faktisk viser en undersøgelse fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, at andelen af 19-årige, som virkelig godt kan lide at gå i skole, er faldet fra 53 procent i 2009 til 34 procent i 2021.
Det kunne gymnasielæreren Morten Smith-Hansen fra Ørestad Gymnasium også mærke i sin hverdag på skolen. Men så fik han for nogle år siden en idé. Hvorfor ikke prøve at give eleverne et mentorprogram, hvor de kan lære at få bedre studievaner og dermed blive gladere for at gå i skole?
Et mentor-program
Morten Smith-Hansen udviklede et mentorprogram, som henvender sig til elever, der har svært ved at finde sig til rette med de høje krav, som gymnasiet stiller i forhold til folkeskolen. “Mentorprogrammet handler ikke om social trivsel eller om lektiehjælp. Det, vi kan hjælpe med, er bedre studievaner.“ forklarer Morten Smith-Hansen.
Løber ind i problemer
Men hvad er det, der får de unge til at søge hjælp? Efter at have haft over 100 elever igennem mentorprogrammet har Morten Smith-Hansen identificeret de to udfordringer, som eleverne oftest har: “Nogle elever oplever, at de var gode i folkeskolen. Men de løber ind i problemer i 1.g. Måske bruger de for meget tid på sociale medier og mindre på det faglige. Andre elever overpræsterer og skal måske have hjælp til at gå i gang med at bruge mindre tid på skolen og mere tid på at være sammen med familie og venner”, vurderer Morten Smith-Hansen.
Hjælp til fokus
De elever, der har glæde af mentorprogrammet, er altså ikke fagligt svage. Men ifølge Morten Smith-Hansen har de brug for hjælp til at fokusere. “For eleverne handler det stort set altid om de samme problematikker: motivation, koncentration og planlægning. Eleverne, der får hjælp i mentorprogrammet, må gerne være ambitiøse. Men de skal selv have motivationen for at gå ind i et mentorforløb.” Konceptet har været en succes på Ørestad Gymnasium, og foreløbigt syv andre gymnasier rundt om i landet har også oprettet mentorprogrammer.
Munir har ændret vaner
Munir Sediqi går i 3.g på Ørestad Gymnasiums naturvidenskabelige linje. Da han i 1.g var med til et af Morten Smith-Hansens oplæg for eleverne om mentorordningen, vakte budskabet genklang hos Munir. “I 1.g oplevede jeg en brat overgang fra grundskole til gymnasium; der var pludselig mange afleveringer og et højt tempo. Jeg kom til at lave afleveringer i sidste øjeblik, og man lærer ikke om studievaner i gymnasiet. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at ændre mine vaner.“
Mærkede forskel
Allerede efter et par uger med en mentor begyndte Munir at kunne mærke en forskel. “Det vigtigste var, at jeg blev holdt op på mine mål. Det var ikke så svært at ændre vane – det tog bare noget tid. Et mål kunne være at sætte mine skriftlige opgaver ind i kalenderen, og så skulle jeg følge den struktur. Gradvist uge for uge blev jeg bedre til at bruge kalenderen”, fortæller Munir, som ikke har følt det som et nederlag at række ud efter hjælp.
Opbakning fra kammerater
Tværtimod var der opbakning fra hans klassekammerater. “Jeg følte, at jeg fik et skulderklap og fik ros for at starte i mentorprogrammet. Det var et skridt i den rigtige retning,” fortæller Munir, som i dag er rigtig glad for at gå i gymnasiet.