Gammel opskrift på lækre klejner

JUL: Hanne Birgitte Christensen er 69 år og fra Kastrup.  Hun bager klejner hvert år efter en opskrift med 100 år på bagen.

Lækre klejner, tynde og sprøde – efter en gammel opskrift

 

Hanne Birgitte Christensen har selv arvet den gamle opskrift på klejner af sin mor. Og hun havde selv fået den af sin mor. Klejnerne  laves hvert år, og de bliver både små, og tynde og sprøde. Men det tager tid at flette dem, da dejen er rullet tynd ud.

Flere generationer 

Hanne Birgittes mor sagde, at de skulle tilberede sådan, at man skal næsten skulle kunne se bordpladen gemmen dejen.

Hanne Birgitte husker, at de altid hyggede sig sammen, når de kogte klejner, mens hun boede hjemme  – og da også efter hun var flyttet hjemmefra.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Så skal klejnerne koges

De sidste mange år var det Hanne Birgitte selv , der lavede dem. Hun gav så sine forældre en stor portion hver jul.

Opskrift
500 gram Amor eller gluten hvedemel
125 gram sukker
125 gram smør/margarine (Hanne Birgitte bruger margarine)
To mellemstore æg
 Seks spiseskefuld piskefløde
 Reven skal fra 1 stor citron
En knivspids hjortetakssalt. Bland alle dele i.

Sådan gør vi:
Først laver vi dejen: Margarine smulres i og tilsæt eventuelt ekstra piskefløde, så dejen ikke bliver for tør.
Stilles koldt en time eller til næste dag.
Dejen rulles tyndt ud (del dejen i små stykker – det gør det nemmere)
Skær et snit i midten og fold den ene spids igennem klejnen for at vride den berømte knude.
To pakker palmin til kogning.
Klejnerne koges i en gryde til de er gyldne ca. tre-fire minutter – vend dem et par gange.
Tages op og lægges på fedtsugende papir.

Dejen laver Hanne Birgitte dagen før og sætter i køleskabet og tager den ud cirka en time, før den rulles ud. Det tager cirka tre timer fra første udrulning til sidste klejne er taget op af gryden. Alt i alt er der så også 150 til 175 klejner.

Seneste artikler

Lufthavnen søger medlemmer til dialogforum

Københavns Lufthavn vil etablere et forum, hvor lokale organisationer kan være med i en dialog om lufthavnens rolle i lokalsamfundet – alle synspunkter kan blive repræsenteret, lover repræsentant for lufthavnen.

Fik du læst?