Masser af julehygge i Tårnby

JUL: Juletræet blev tændt af både julemand og borgmester, da FDF Korsvejen og Tårnby Kommune holdt julemarked på Tårnby Rådhusplads.

Rådhuset blev forvandlet til et hyggeligt julemarked, da der var julemarked både inde mig ude ved Tårnby Rådhus.

Forleden var Rådhuspladsen på Tårnby Rådhus forvandlet til et velbesøgt julemarked med en duft af gløgg og æbleskiver og julemusik ved Tårnbykoret og Brandvæsnets Musikforening.

Det var også muligt at gå på opdagelse inde i rådhushallen, hvor Tårnby Kreativ Klub julemarked holdt et flot julemarked.

Fast tradition i Tårnby
Det er FDF Korsvejen, der er hovedarrangør af julemarkedet ved rådhuset, som er blevet en fast tradition i Tårnby, hvor adskillige foreninger og kræmmere er med til at skabe den gode julestemning

Borgmester Allan S. Andersen tændte lysene på det store juletræ på Rådhuspladsen sammen med julemanden. Og inden han steg op i brandvæsenets lift for at stige knap 13 meter op til træets top, kom han med både en tak og et ønske til de fremmødte.

Masser af juleting på Rådhuspladsen i Tårnby

Et rigt foreningsliv
”Jeg er rigtig glad for at se jer alle her i dag, og jeg vil gerne sige en stor tak til de mange foreninger, der stiller op og er med til at gøre vores julemarked muligt. Vi har et rigt foreningsliv i Tårnby med mange frivillige kræfter, der giver en hånd med mangt og meget. Det er noget, jeg som borgmester er meget stolt af”, sagde borgmesteren.

 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?