Lis fortæller om sin barndoms jul i Vendsyssel

JUL: Lis Glazer, der bor på Islands Brygge, fortæller om sin barndoms jul i 1950’erne og om, hvordan juleaften var noget helt særligt i hjemmet i Nordjylland

Lis med sin tvillingebror

 

Af Lene Dam Jørgensen

Lis Glazer bor på Islands Brygge, men er opvokset i Aabybro nord for Aalborg i Nordjylland. Hun fortæller her om sin barndomsjul i 1950’erne.

”Det er en historie om, hvordan man holdt jul i 1950’erne, og hvor fattigt det faktisk var. Julen var alligevel noget helt særligt, og der var julestemning. Vi glædede os til jul, selvom vi ikke fik store og flotte gaver, men noget, vi kunne bruge til hverdag,” fortæller Lis.

Grønlangkål
Lis fortæller at hun har fire andre søskende. I hendes barndom havde de en adventskrans hængende i loftet med røde bånd. Selve adventskransen havde hendes far lavet og første søndag i advent blev det første lys tændt.

Mange opgaver før jul
Det var et hårdt program inden jul. Lis er opvokset på en vej, hvor alle tre kvinder, var husmødre. Hun husker, at de godt kunne godt være lidt stressede i julemåneden, og at de gik rundt og spurgte hinanden: “Tror du, at vi når at blive færdige til jul?”

(Artiklen fortsættes under billedet)

Lis – glæder sig stadig til jul

”Alle møbler skulle poleres og alt skulle skinne. Der skulle syltes rødbeder, der skulle tages grønkålsstokke ind fra haven. Der skulle også rippes grønkål. Grønlangkålen skulle koges, formes til kugler og fryses. Til grønlangkålen var der flæsk og varm hvidtøl lillejuleaften. Der skulle bages leverpostej og flere franskbrød, og der skulle også laves medisterpølse og sylte,” fortæller Lis.

Julebagning
Der skulle koges to forskellige slags klejner, hvoraf den ene var med gær og glasur. Der skulle bages kringler, vaniljekranse, jødekager, finskbrød, rutebiler og pebernødder. Der blev lavet konfekt, der bestod af marcipanmasse med farve.

Juledekorationerne lavede Lis’ far. De var meget avancerede, fortæller hun. De var træstubbe med mos og kogler, hvor alt var fundet i naturen.

Juleaften
Selve julemiddagen bestod af kalkun, brune og hvide kartofler, hjemmelavet rødkål og lunede franske kartofler. Nogle gange fik deres far en øl, men ellers stod den på æblemost. Til dessert var der risalamande med hjemmesyltede kirsebær, og mandelgaven var en marcipangris.

”Vi fik så kaffe og småkager og konfekten. Derudover var der også valnødder, hasselnødder, appelsiner og æblerne fra haven. Appelsinerne fik vi kun til jul,” siger Lis.

Juletræet
”Juletræet blev ikke pyntet før om eftermiddagen juleaftensdag. Det var med en sølvstjerne af metal med glitter i toppen, hvide engle, hvide stjerner, vi selv havde foldet, farvestrålende hjerter, som vi selv havde foldet. De var fyldt med figner, pebernødder og konfekt, levende lys og glimmer, som blev gemt år efter år. Der var et juletræstæppe med glansbilleder med nisser på, som min mor havde syet,” siger Lis

Der blev danset om juletræet og sunget “Et barn er født i Bethlehem” og “Dejlig er den himmelblå”. Til sidst blev der sunget “Højt fra træets grønne top”.

Julegaverne
”Gaverne var mest noget, som vi alligevel manglede, herunder vinterstøvler, et halstørklæde. Ellers lavede min far selv gaverne. Det kunne være et dukkehus eller dukkevogn.  Nogle gange fik vi et spil – et år var det Matador,” fortæller Lis.

Lis husker også, at i løbet af aftenen læste hendes mor højt af juleevangeliet.

De mange julekort
”Vi læste i løbet af aftenen 20 julekort, som vi havde fået fra onkler og tanter  – og det længste og mest spændende var fra vores moster, der boede i en lille by tæt på Vancouver i Canada,” fortæller Lis.

Børnene spillede også de spil, som de havde fået i julegaver   eller hun læste i bogen “Spirrevip” af Bertha Holst.

En god jul
Alle gaver blev taget med op i børnenes værelser, der var iskolde. De kunne så kigge på julegaverne næste morgen som noget af det første. Alt julepapir og bånd blev gemt til året efter, hvor det blev strøget, tilføjer Lis.

”Julestemningen fra barndommen kommer aldrig igen. Vi havde en virkelig hyggelig jul. Vi savnede ikke noget,” slutter Lis.

Lis er i dag 73 år  – og har de sidste fire år boet på Islands Brygge. Hun har arbejdet som socialrådgiver i Københavns Kommune og i Forsvaret.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?