JUL: Ruth Dreier, der er vokset i Dragør og stadig bor der, fortæller her om sin barndoms jul
Af Lene Dam Jørgensen
Det er tredje søndag i advent – og vi nærmer os jul. 78-årige Ruth Dreier, der er opvokset i Dragør i en lille gade i Bjergerlav, fortæller om sin barndoms jul og julemåneden i Dragør i 1950’erne.
Den hyggelige julemåned
Som hos så mange andre familier blev der tændt det første lys i adventskransen den første søndag i advent i Ruths hjem – og de fire lys blev tændt om søndagen et efter et til og med fjerde søndag i advent.
Allerede 1. december begyndte familien at tage julepynten frem. Ruth husker, at et par dage før juletræet skulle pyntes, var der en hyggeaften, hvor hun sammen med sine søskende altid lavede hjerter, kræmmerhuse og klippede og klistrede. Det nød Ruth rigtig meget. Ruths mor og far var dog ikke med til det – de havde travlt med at andre forberedelser til julen.
Til juletræ i borgerforeningen
Der var mange børn i gaden, fortæller Ruth. I hendes familie var de alene seks søskende.
”Vi børn var også til juletræ i Borgerforeningen i det, der i dag hedder Beghuset. Det var rigtig hyggeligt. Da jeg var barn, var Dragør ikke så stor – i dag er byen blevet større. På Dragør Skole var vi kun 300 elever. Dengang var Dragør bare en lille by, ” siger Ruth.
I Dragør Kirke juleaften
Ruths farmor boede lige ved siden af, hvor Ruth og hendes familie boede. De fulgtes ad til Dragør Kirke, som de ikke boede så langt fra. De andre børn i gaden i Bjergerlav kom også i kirke. Forældrene var ikke med: De blev hjemme og lagde sidste hånd på juleforberedelserne.
Juleaften
Ruth holdt jul med sine søskende, forældrene, mormor og morfar og hendes moster og onkel.
”Vi havde en hyggelig jul og havde juletræ, som alle andre havde. Når vi kom tilbage fra kirken, pyntede vi alle sammen juletræet. Alt kom på juletræet, uanset hvordan det så ud,” siger Ruth.
Flæskesteg og is
Der blev spist flæskesteg med knasende svære og sauce, rødkål og kartofler – og der var da også dessert, og det var altid is i Ruths hjem. Mandlen blev lagt i isen og lagt op i portioner. Det foregik ude i køkkenet. Nogen gik så ud og hentede tallerkenerne, så alle kunne vælge, hvilken portion de ville have.
”De, der havde stået i køkkenet og lagt mandlen, blev siddende inde i stuen, og nogle andre gik så ud og tog tallerkenerne og delte dem ud. Mandelgaven var en marcipangris,” fortæller Ruth.
Bagefter blev der danset om juletræet og uddelt gaver.
Grapefrugt og sæbe
“Julegaverbe var ikke dyre, for vi havde ikke så mange penge. Vi børn havde fritidsjob med at gå med aviser, køre et børn i en barnevogne, så vi tjente lidt, men der var ikke råd til de store gaver. Jeg husker min far blev så glad et år, hvor jeg gav ham en grapefrugt! Min mor fik sæbe. Det blev mor og far var glade for,” siger Ruth og fortsætter:
Ikke store gaver
”Det var ikke store og dyre gaver som i dag, men sådan var det dengang. Pigerne fik dukker. Jeg har en bror, og han fik små biler. Jeg husker også, at vi fik nattøj i julegave. Vi glædede os, da vi var mindre, til at komme i seng, fordi vi skulle have vores nye nattøj på. Tænk, hvad man kunne glæde sig over dengang,” siger Ruth med et smil.
Juledagene
”I juledagene hyggede vi os med det, som vi havde fået af legetøj. Der var også julefrokoster. Vi var nogle gange hos min mormor og morfar sammen med familien, fætre og kusiner. Det var meget hyggeligt,” siger Ruth.
Når Ruth tænker tilbage på sin barndoms jul er det med stor glæde. Hun siger, at i hendes familie havde de altid en hyggelig jul og juleaften.
Og sådan er det stadig i de hyggelige stuer i Dragør.
