Så er det jul igen!
Nogle har ventet med længsel på dagen, og nogen af os andre kunne godt have brugt lidt flere dage på forberedelserne.
Men vi må indrømme, hvad enten vi har nået det hele eller ej, så bliver det altså jul.
Og kan det så ikke være lige meget, om alt nu også blev gjort?
Vi har sikkert alle gjort det væsentligste og taget de vigtigste ting først, og hvad er det i grunden, som afgør, om vi får en god jul?
Er det gavernes størrelse eller art, det kommer an på.??
Jo, jo, børn, – jeg tror, det er helt i orden, at de håber på nogen gode julegaver!
Jo, jo, voksne, – jeg tror, det er helt i orden, at vi håber på noget god mad!
Jo, jo, voksne – jeg forstår godt, at man kunne ønske, at man ikke skulle sidde alene juleaften!
Men en god jul kan det blive under mangeartede forhold.
En god jul kan det også blive, om man så sad helt alene i sin stue.
En god jul kan det også blive – på trods af de måske utrolig sørgelige ting, som lige er sket i ens liv og familie.
Julens indhold – dens kærneindhold – består i noget dybere end omstændighederne.
Julens indhold kan findes, hvis man vil og er åben derfor og endda i netop de omstændigheder, som den enkelte befinder sig.
Julens dybeste indhold – det er det, vi skal på udkig efter, og så kan vi omgive dette dybe indhold med alskens glans, gaver og glæden ved at høre til i en familie, og de ting kan godt og må godt betyde en masse for os – ikke mindst, hvis man er barn, og det er ganske forståeligt.
Men julens dybeste indhold er givet os i et lille barn ved navn Jesus.
Tænk han blev født under de usleste vilkår, sådan som der faktisk også i dag fødes børn under de forfærdeligste vilkår.
Han kom lige ned til en menneskelig fattigdom, som bestemt ikke ville være ønskværdig for en kongesøn, og heller ikke synes vi for Gud Herren selv. Det er en forargelse for f.eks. muslimer, at vi kan tro således.
Han kom til verden i en verden, som også dengang havde svære problemer. Også dengang var der ofte uro i Mellemøsten. Det har desværre ikke ændret sig, og det smerter os denne jul. I Bethlehem er julefejringerne i år blevet aflyst.
Et lille barn – en lille dreng blev født i en stald – langt fra sit hjem.
Han var ikke på flugt, men kom det ret hurtigt efter fødslen, og i byen, hvor han kom til verden, var der ikke plads til ham.
Et hjælpeløst barn som alle andre nyfødte børn, så fuldstændig som andre børn – og så alligevel så anderledes!
Vi forstår det ikke, men han – Jesus – var Gud, som tog menneskeskikkelse på. Han var fuldt ud menneske – fuldt ud Gud.
Vi skal ikke besvære vores hjerne med at forstå det, men vi skal tage imod det i vore hjerter og i vores liv.
Fra det fødselsøjeblik fik menneskeheden en ny begyndelse.
Ja, selv tiden er inddelt efter hans komme: Før Kristus – efter Kristus.
En afrikaner har skrevet i poetisk form:
”Han – Gud sendte ikke teknisk bistand
Til vor underudviklede verden
Englen Gabriel og et hold
Eksperter med deres know-how.
Han traf ingen fordelsagtige eksportaftaler
Og tilbød ingen langtløbende statslån.
Han sendte os ikke englenes aflagte klæder
Eller mad fra deres overskudslagre.
Han kom selv!
Han sultede i ørkenen.
Han hang nøgen på korset.
Ved at lide med os blev han vor glæde.”
Ja, sådan kan man udtrykke julens dybeste indhold.
Det betyder, at vi nu helt sikkert ved, at Gud kender vore livsvilkår.
Det betyder, at vi ved, at han har gennemlevet alt det, vi kæmper for og med. Det betyder, at han banede vej for os til en ny begyndelse.
Et kirkemaleri af kunstneren Havsteen Mikkelsen forestiller det lille Jesus barn i stalden i Bethlehem. Man ser nærmest barnet som i et lysglimt midt i det billede som ellers er ret mørkt, ja, dunkelt. Bag barnet ser man vinduet i kostalden, hvor fødslen jo skete, og vinduessprosserne danner et kors. Det er først og fremmest julens mening:
Korset betyder Guds tilgivelse og kærlighed! Sådan er det: ”Påske og pinse udsprang af jul”, sådan synger Grundtvig om kristentroen i sin salme: ”Denne er dagen, som Herren har gjort!” Den Danske Salmebog nr.403.
I Korsvejskirken på Amager findes Danmarks største kors, og uden det kors vælter kirkebygningen, og det har stor betydning – i bogstavelig og i overført forstand – en juleafte! Og uden påsken ville der ikke være en grund til at fejre en fødsel, der skete for så længe siden!
Glædelig jul og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. Sognepræst på Amager