Der er noget godt over mennesker, der låner bøger ud til andre. Noget mindre godt over dem, der ikke leverer dem tilbage.
Med disse visdomsord indledes weekendens hilsen, der i denne uge især rettes til fiskeskipper Laust Gregersen fra Thyborøn, der i denne uge var så venlig at låne mig musiker og kunstmaler Johnny Madsens forholdsvis nye bog, “Tilværelsen blev min skæbne.”
Der er vist noget med, at Laust har gået i skole med Johnny Madsen eller også har de spillet på samme fodboldhold i Thyborøn, hvor de begge er vokset op. Det er også ligemeget.
Laust bor i Thyborøn endnu, herligt sted, forresten – Johnny i mellemtiden flyttet til Fanø, hvad det meste af Danmark efterhånden ved.
Johnny Madsen er det, man uden at blinke kan kald en sær snegl: Det fremgår tydeligt af bogen, der ifølge forfatteren er opstået ved, at han konstant har taget noter om sine mange tanker undervejs. Ikke i notesbøger, de bliver væk, skriver han.
Enig!
Men alle mulige andre steder, på servietter, papirlapper, mælkekartoner, regninger – og selvangivelser, som Johnny iøvrigt synes har et sælsomt navn. At angive sig selv – hvem finder dog på den slags ord, spørger Johnny.
Det kunne jeg også godt lide at vide.
Fordelen ved at skrive på mange forskellige lapper er – at der altid er et par hundrede tilbage, når man begynder at lede efter dem. Og alle disse lapper er nu blevet til en bog.
Bogen er fyldt med sjove historier, bl. a. også om Dalton-Banden, oprindelig en forbryderbande fra Det Vilde Vesten, men også navnet på et band bestående af Lars Lilholt, Johnny Madsen og Allan Olsen – et band, der levede en festlig og tumultagtig tilværelse, men det kan man selv læse mere om i bogen.
Den er fyldt med finurligheder og snurrige tanker – jeg er enig i de fleste.
“Hvis to eksperter er uenige, er den ene ikke ekspert”…
Herlig bemærkning, og ikke ulig mine gentagne udtalelser om, at eksperter kan man godt tage med et gran salt, i alt fald engang i mellem. Engang sagde de f.eks., at jorden var flad. De, der påstod den var rund, kom op at dingle…
Johnny Madsen går mildest talt ikke med strømmen. Hvor herligt i en tid, hvor alt og alle siger “klima” i hver anden sætning, hvor oksekød udskammes, rygere fordømmes, mens alkohol – nej, det tør man ikke røre ved, selv om skaderne vist er være end rygningens. Der er i alt fald ingen, der har udsat andre for fare eller spillet idiot efter at have røget en Prince.
Johnny både ryger – og drikker formentlig også – har i alt fald gjort det – og jeg tror ikke. der er mange grøntsager på hans tallerken – her er røde pølser eller ristede hotdogs vist mere populære.
Og hvad så? Der skal være plads til os allesammen – og da især til originaler som Johnny Madsen.
Som musiker – og måske især som kunstmaler – har han forlængst bevist sit værd. Men også i sit livssyn – i sin måde at udstille hyklerne, og dem er den sandt for dyden mange af i en tid, hvor alt og alle kan føre sig frem på sociale medier og pynte sig med lånte fjer og rigtige meninger. Vorherrebevares. Ingen nævnt, ingen glemt,
Men Johnny..han lader sig ikke rive med af mode eller tidsånd. Den der gifter sig med den, bliver iøvrigt også hurtigt enke.
Han står fast på egne meninger, de fleste er gode. En original, flere af dem, tak.
Tak for lån af bogen, skal nok huske adressen…
God weekend!
