DM i whisky-smagning

SKÅL: Gunnar Madsen Vinhandel holder DM i whiskysmagning for hold for fjerde gang.

Masser af whisky på Amager

 

Søndag 4. februar i tidsrummet fra kl. 10 til 16 vil der være liv og formentlig en rigtig glad dag i Gunnar Madsens Vinhandel på Prags Boulevard, når DM i whiskysmagning finder sted. Det er fjerde gang, at den populære vinhandel arrangerer mesterskabet.

Gennem flere år har der været en stigende interesse for kvalitetswhisky, hvor især whisky med alder og højere alkoholstyrke er blevet populært. Der er etableret mange whisky­klub­ber rundt om i Danmark, hvor man sammen med ligesindede har mulighed for at komme tættere på historien bag whisky, har mulighed for at opleve whiskyens forskelligheder, og nok så vigtigt at opleve det unikke ved en god whisky. Endvidere bliver der årligt arrangeret mange forskellige whiskysmagninger i hele landet.

21 hold deltager
Til Dan­marks­mes­ter­skabet vil op til 21 hold på hver tre personer dyste om at kunne identificere land, region, type, alder, destilleri, fadlagring og alkoholprocent på en række kvalitetswhiskyer.

Ideen til etableringen af et årligt Danmarksmesterskab i whisky-blindsmagning blev født af René Stein­vig, ejer af Gunnar Madsen Vinhandel.dk, sammen med de kyndige whiskyfolk i butikken.

Efterfølgende har en række whisky-importører valgt at bakke op omkring ideen med et Danmarksmes­ter­skab således, at der bliver skabt mulighed for et arrangement, hvor deltagerne bliver udfordret på et bredt sortiment af kvalitetswhisky.

Præmier og pokal
Ud over æren og modtagelse af diplom og vandrepokal, vil der være præmier for en samlet værdi på kr. 15.000 til de deltagende hold.

For at sikre et udfordrende og professionelt mesterskab vil der være et fagligt kyndigt dommerpanel bestående af nogle af Danmarks førende whiskyeksperter. Tilskuere er velkomne.

Gunnar Madsen Vinhandel.dk blev etableret helt tilbage i 1927.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?