Om fisk, påskelam og hjerter…

Der er flere, der har bemærket det – bag på min bil er der en fisk – altså et klistermærke med en fisk. Min bil er ikke en fiskebil – det kunne man måske tro, men sådan er det ikke.

Da de første kristne levede i en tid, hvor der var megen forfølgelse, så havde de et hemmeligt tegn.

Havde de på fornemmelsen, at her mødte de en kristen, så sad de der i sandet og med en finger eller spidsen af en gren, tegnede de sådan ”lidt tilfældigt” halvdelen af en fisk. Hvis det så ganske rigtigt var en kristen, der sad sammen med dem, så fuldførte han tegningen, og så blev der glæde – en kristen bror havde givet sig til kende. Hvis tegningen ikke blev tegnet færdigt, så vidste de, at de skulle være forsigtige med at sige noget om kristentro og kristenliv. ”Jesus Kristus Guds Søn Frelser”. Ordenes første bogstaver danner på græsk ordet ”IXTUS”, som betyder fisk.

Det er ind imellem sket, at jeg i min bil er kommet til at køre bag en anden bil, som også har haft en fisk på bagsmækken, så har jeg gjort alt for at vinke til vedkommende. Her var en kristen bror! Det var dog først, når jeg overhalede ham/ hende, at det blev forstået, hvad min ivrige vinken betød.

Her ved påsketid – for det er jo palmesøndag, og ”Den Stille Uge” indledes i dag – ses påskelam på servietter, og små påskelam kan købes, som kan pynte på bordene påskedag. I en del familier serveres der lammesteg. Det er jo påske, så hører det til, synes man. Det er dog en nyere skik i vores land, fortæller historiker Torben Svendrup i sin nye bog ”Da påsken kom til Danmark”.

Påskelammet har – udover at signalere, at det er ved at være forår – en dybere betydning, som hører påsketiden til rent kristeligt. Johannes Døberen, som var den, der forberedte folk på Jesu komme og på hans lidelse og død, pegede på Jesus, da Johannes var i færd med at døbe mennesker, som gerne ville begynde et nyt liv, og han sagde eller råbte: ”Se, det Guds Lam, som bærer alverdens synd!” Johannes evangeliet kap. 1 vers 29.

Jøderne brugte at ofre dyr – lam og geder var helt normalt at bruge som synd- og skyldofre. Vi læser om det i Det Gamle Testamente.

Det var f.eks. skik at sende en gedebuk ud i ørkenen, og dens funktion var at skulle bære alle folkets  synder derud – væk fra dem.  En anden buk skulle ofres til Gud. Den betød fuld syndsforladelse og forsoning med Gud. De to gedebukke kunne hver især kaldes for en syndebuk. Ofringen skulle kun ske en gang om året på Den Store Forsoningsdag.

Bibelen beretter i Hebræerbrevet, at disse ofringer skete årligt, men det offer, Jesus gav på korset, skete én gang for alle og skulle og skal ikke gentages. Jesus blev vores syndebuk. Det er forskel på en lovreligion og en frigørende tro og tillid til den Jesus, påsken handler om. Han tager skylden fra os!

Forøvigt lå Jesus og hans disciple Skærtorsdag aften til bords og fejrede den jødiske påske. Det skulle for altid være et mindemåltid for deres flugt ud af Ægyptens slaveri. Dengang skulle de stå op og spise det måltid, Gud havde bedt dem om at indtage. De skulle slagte et lam, spise brød, der ikke var hævet. De havde travlt. På bordet var bitre urter, der skulle minde dem om de forfærdelige tider, de havde været igennem, og de skulle drikke fire glas vin. Påske blev det den aften, for blod smurt på dørstolperne hindrede dødens engel i at gå ind. Påske betyder nemlig ”forbigang”. Blodet beskyttede dem.

Jesus forvandlede skærtorsdag aften den jødiske påske og gav den ny betydning og indstiftede den nadver, som vi fejrer hver søndag med et fladt brød – en oblat – og lidt vin. Vi får på den måde del i Jesus på en helt speciel måde, og vi er i et fællesskab om ham og med ham. Hans blod beskytter og renser os fra al skyld og synd.

Lammet er blevet et stærkt symbol på Jesus. Han gav sig selv for os som et sonoffer i sin død, så vi altid kan stole på hans nåde og barmhjertighed. Jesu død betyder, at vi går fri og får livet givet her og i døden.

Jeg kan kun anbefale at gå til Bibelen eller til Google og finde meget mere om et af kristenhedens stærkeste symboler – Lammet!

Det sidste symbol, jeg vil tage frem, er et hjerte.

Vi kender det fra Facebook, som i den grad har fået os lært at sende masser af hjerter til venner og bekendte! Det kan virke overfladisk, men er det nu langt fra altid. Jeg mener noget med de hjerter, jeg sender!

Vi er i live, fordi vi har en muskel, som er i fuld gang med at pumpe fem liter blod rundt i kroppen. Vores knoglemarv kan øjeblikkeligt producere fra to til 17 millioner nye røde blodceller hvert sekund og efter et par dage er alt det tappede blod erstattet af nyt! (kilde Google).

En forunderlig muskel i en forunderlig krop – en gave fra Gud. Tænk – jeg lever!

Hjertet er dog også i Bibelen beskrevet som et center for vort åndelige liv. Vi er nemlig mere end bare et muskelbundt., I vores jagen efter mad og materielle goder har vi en tendens som mennesker til at glemme den betydning af hjertet. At have en hjertelidelse er slemt, og det skal man selvfølgelig søge hjælp for hos en læge, men der er noget, som er værre!

Gud siger: ”Lyt til mine ord, hold dem tæt ved dit hjerte. For de giver liv til dem, der følger dem og heler din krop. Af alt det, du går og passer på, skal du passe allermest på dit hjerte. Ud fra dit hjerte strømmer livet”. Ordsprogenes bog kap. 4 vers 20 – 23 (Bibelen 2020).

Et af de skønneste steder i Bibelen er i Det Gamle Testamente, hvor der loves os et nyt hjerte i vort indre. Et kødhjerte i stedet for et stenhjerte! Gud lover: ”Jeg giver jer min Ånd i jeres indre!” Vi kan jo tale om kolde hjerter og om at have et varmt hjerte, og ingen af os er i tvivl om, hvad vi helst vil mødes af!

Gud er ikke en gammel, hvidhåret mand på en sky med en lovbog i hånden. Gud er fuld af kærlighed til dig og mig. Han har et hjerte af guld og ønsker, vi skal få del i hans Ånd, så vi har rigelig med kærlighed – ikke bare til familie og venner, men endda også til dem, vi ikke deler kemi med, som man siger!

Hav en vidunderlig stille uge – giv dig tid til eftertanke og følg med i påsketidens fejringer – Skærtorsdag – Langfredag. I hører fra mig igen påskemorgen. Kaj Munk skrev: ”Lad dem bare slå os ihjel langfredag. Vi lurer dem påskemorgen!” Det ender nemlig godt – også i vort eget liv!

Kærlig hilsen

Agnethe Zimino,
Pens. sognepræst på Amager

 

Seneste artikler

Der blev kørt om sjællandsmesterskaberne på Københavns gokartbane på Kraftværksvej. Foto: TorbenStender.

Sjællandsmesterskaber i gokart

I den forgangne weekend summede Københavns gokartbane på Kraftværksvej af aktivitet, da gokartklubben LUG afholdt sjællandsmesterskaberne i gokart

Eleverne i 1.g får et velfortjent hvil indenfor til Ørestad Gymnasiums sprogdag.

Sprogdag fylder Byparken

Det var koldt, men angiveligt sjovt og lærerigt, da eleverne fra Ørestad Gymnasium havde utraditionel sprogundervisning i Byparken.

 

Fik du læst?

Badebro på plads

Søvangs helt eget sjak af frivillige brobisser var sidste weekend på hårdt arbejde med at sætte den imponernede 279,1 meter lange badebro.

Læs mere »