Fest i Holmbladsgade

JUBILÆUM: Der var fest i Holmbladsgade, da Nathanaels Kirke kunne fejre 125-års jubilæum

God atmosfære og feststemning i Holmbladsgade

Af Lene Dam Jørgensen

Dannebrog blafrede lystigt, da Nathanaels Kirke i Holmbladsgade havde inviteret til kirkens 125-års jubilæum forleden. Der var også flotte balloner ude foran kirken. Det var en dag, der blev fejret med en festlig gudstjeneste, hvor en sopran sang det smukke værk Ave Maria. Bagefter var der stor jubilæumsfest.

Lækre fødselsdagskager
Selve jubilæumsfesten blev fejret i kirkens sognegård, hvor der var fyldt til sidste plads. I dagens anledning blev der serveret flotte lagkager. Der var også kaffe og te samt chokolade og chips til alle de fremmødte.

Menighedsrådsformand Anne Grethe Christensen bød velkommen – og så kunne festen begynde. Der blev serveret lækre lagkager og sprudlende bobler at skylle efter med.

Provst og samarbejde
Tidligere provst Leo Kamstrup Olesen holdt tale ved 100 -års jubilæet, da han på dette tidspunkt var provst i Amagerbro Provsti, og det gjorde han også denne gang.

Leo Kamstrup Olesen fortalte, at han har været meget i kontakt med Nathanaels Kirke gennem årene og han har haft rigtig meget samarbejde og mange gode oplevelser i kirken både som præst og som provst.

Glæder sig over Nathanaels
Nuværende provst Michael Krogstrup Nissen, der også har været præst ved kirken, fortalte, at han glædede sig over at møde så mange festdeltagere i kirken og at han som præst havde knyttet mange bånd og mange relationer.

Indvandrerarbejdet
Nathanaels Kirkes tidligere sogne- og invandrerpræst Ellen Margrethe Gylling sluttede som præst ved kirken sidste år og fortalte om indvandrerarbejdet. Hun pointerede i sin tale, at da hun startede arbejdet var tallet 15 procent med anden etnisk baggrund  – og i dag er der 25 procent.

Tragisk historie
Ellen Margrethe Gylling  fortalte, at der er mange mennesker som tror på Jesus, men at det ikke er ufarligt for alle at blive kristen. Hun fortalte således , at der er en martyr i Nathanaels Kirke  – en muslimsk mand, der konverterede til kristendommen. Han havde boet i Danmark i mange år. Han blev døbt i Nathanaels Kirke for lukkede døre, men blev dræbt efterfølgende, da han besøgte sin familie i sit hjemland.

Kirkens fremtid
Thomas Ø. Olsson har været sognepræst siden 2022. Det er hans erfaring, at flere unge begynder at komme i kirken. Han nævnte også babysalmesang, børnerytmik m.v, som er meget populært. Den gruppe skal der laves mere arbejde for fremadrettet, men det betyder ikke, at kirken glemmer alle dem, der er kommet i Nathanaels Kirke i mange år.

Favne nye menneske

Thomas Olsson håber meget, at alle vil være med til at udvikle Nathanaels Kirke til en rummelig og omfangsrig kirke, som både kan have det gamle og de traditioner, som hører kirken til, men også vil favne nye mennesker.

Menighedsrådsformand Anne Grethe Christensen sluttede dagen af ved at fortælle om kirkens sociale arbejde.

 

 

Seneste artikler

Kampen mod vandet begynder i år

En ny »etape 0« i strategien for kystsikring skal hjælpe Søvang mod vandet allerede i år. Der vil primært blive fokuseret på at få vandet væk igen.

 
 

Fik du læst?