BIGMUN er en stor international konference for gymnasieelever, hvor elever fra hele verden bruger fem dage på at deltage i rollespillet Model United Nations. Hvert gymnasium får tildelt et specifikt land, hvis interesser de skal varetage.
Der var over 500 gymnasieelever samlet til BIGMUN 2024. Eleverne kom fra lande som USA, Tyskland og Saudi-Arabien. Fra Ørestad Gymnasium deltog bl.a. Elena Violante og Ana Bratkova, der begge går i 3.g. Eleverne synes, at det var en helt særlig oplevelse at få lov til at være med til BIGMUN. “Man fik virkelig lov at føle sig som en ægte politiker, det var vildt sjovt!” fortæller Elena Violante.
Både Elena Violante og Ana Bratkova går til daglig på Global Society Class – en studieretning, der beskæftiger sig med internationale samfundsforhold, og hvor meget af undervisningen foregår på engelsk. Men alle elever kan være med i BIGMUN. Man skal bare synes, det er sjovt at debattere og have en interesse for politik, så lærer man resten hen ad vejen, fortæller de to.
»Man skal ikke være bange for at melde sig til,« siger Ana Bratkova, og tilføjer: »Alle vi mødte var rigtig søde, og der er mange, der prøver det for første gang.«
Forhandler aftale
Eleverne fra Ørestad Gymnasium repræsenterede i år Slovenien. »Man skal agere efter det land, man har fået tildelt. Man skal forhandle og lave aftaler på deres vegne, og ikke pleje ens egne interesser, som f.eks. dansker,« forklarer Ana Bratkova. »Vi researchede Slovenien sammen i nogle ekstra moduler hjemme på gymnasiet,« supplerer Elena Violante.»Vi blev klædt rigtig godt på hjemmefra til at tale Sloveniens sag, og blev delt ud i forskellige grupper for at få nogle aftaler igennem,« fortsætter hun.
Elena Violante blev således en del af Security Council, og Ana Bratkova fik en rolle at spille i den økonomiske gren af General Assembly, som er et af FNs største råd. »Vi havde bl.a. lært en del om, hvordan bæredygtig energi og økonomi hang sammen hjemmefra, og så skulle vi diskutere med de andre lande og få lavet nogle politiske aftaler,« forklarer Ana Bratkova.
Og måske har pigerne en næse for politik. I hvert fald lykkedes det Ana Bratkova og resten af eleverne i hendes gruppe at få stemt en økonomisk aftale igennem om at sørge for, at de lande, der var langsomme til at omstille sig til bæredygtig og vedvarende energi, skulle have hjælp til omstillingen fra de øvrige lande.
»Vi lavede bl.a. vores økonomiske aftale med Danmark, som var repræsenteret af elever fra Tyrkiet,« griner Ana Bratkova. »På den måde var det virkelig internationalt, og det var fedt, at alle havde sat sig ind i andre lande end deres egne.«
Oplevelsen med at forhandle med mange lande med forskellige interesser var en øjenåbner for eleverne, påpeger Elena Violante og Ana Bratkova. »Det var rigtig spændende, for en meget normal kritik af FN og EU er jo, at de ikke er særligt produktive,« siger Elena Violante. »Men når man så sidder der i lokalet, får man virkelig øje for, hvor svært det er at lave gode aftaler, der er fair for alle lande og sørger for at ingen kommer i knibe eller føler sig trådt på,« forklarer hun.
En kompliceret verden
Tålmodigheden blev også sat på prøve for Elena Violante i Security Council.
»Vi skulle lave tre resolutions, og vi endte med at bruge to hele dage på bare at lave den ene, fordi vi skulle tale om f.eks. krigene i Palæstina og Ukraine,« fortæller hun. »Rusland, USA og Kina er jo en del af FNs Security Council. De har vetoret, så de kan bremse mange ting, men man skal jo stadig snakke med dem, man kan jo ikke bare gå, og sige at man ikke gider « forklarer Elena Violante. »Det havde jo været nemt, hvis vi engang imellem lige kunne smide USA eller Kina uden for døren og få stemt en aftale igennem. Så det gjaldt virkelig om at holde hovedet koldt og ikke at blive for frustreret,« pointerer hun.
»Man kan godt sige, at man kan blive lidt bekymret over, hvor kompliceret verden faktisk er,« lyder det fra Ana Bratkova. »Men på den anden side er det jo også godt at vide, at der faktisk bliver lavet aftaler, og at alle lande er med i dem, selvom det kan være lidt op ad bakke nogle gange,« fortsætter Elena Violante. »Vi oplevede jo også, hvor frustrerende det kan være at arbejde med international politik, så det giver da virkelig håb, at der er mennesker, der gider arbejde med det her i virkeligheden,« slutter Elena Violante.
