Svømmeklubben uden en svømmehal

»Svømmeklubben for hele familien.«

Af Anders Brøndsholm og Rasmus Mark Pedersen

Det er Dragør Svømmeklubs motto. Klubben er i dag en velfungerende svømmeklub med en masse forskellige hold og aktiviteter rettet mod alle aldre.

Men ser man tilbage på Dragør Svømmeklubs historie, så støder man på en mildest talt speciel historik for netop en svømmeklub. Man har nemlig ad to omgange oplevet at stå helt uden et svømmebassin, som i sin natur er ret væsentligt for en svømmeklub.

Dragør Svømmeklub blev stiftet i 1969, men dengang var der ingen svømmehal eller lignende i byen. Derfor var der i de første år fælles transport for klubbens medlemmer til Sundby Bad i Sundbyvester, således at man faktisk også kunne komme til at svømme.

»Det var en kold fornøjelse. Svømmehallen var gammel. Den er så blevet moderniseret siden, men der er mange, som kan huske den isnende fornemmelse af at gå fra omklædningen ud til svømmehallen gennem en telt-agtig gennemgang. Det kan jeg i hvert fald selv huske,« fortæller formand for Dragør Svømmeklub Lennart Marmetschke.

Svømmeklub uden vand

I 1973 lykkedes det dog at få en rigtig svømmehal til Dragør, og så slap klubben for at tage turen til Sundbyvester. Det fungerede godt, og klubbens svømmere nød godt af faciliteterne i byen i mange år. Det sluttede dog igen i 2011.

»Vi kommer så i situationen, at vores svømmehal lukker i 2011. Der var allerede dengang af flere omgange givet dispensation til, at svømningen kunne fortsætte i hallen, til trods for at bassinet ikke strukturelt var, som det skulle være,« siger Lennart Marmetschke.

Et af svømmeklubbens hold slapper af i poolen.
Et af svømmeklubbens hold slapper af i poolen.

Svømmehallen var i dårlig stand, og bassinet måtte blandt understøttes nedefra af såkaldte »soldater«, som oftest bruges i byggebranchen til at understøtte lofter midlertidigt. Man havde også været nødt til at sætte et maksimalt antal i hallen ad gangen, hvilket ikke var holdbart.

Dragør Svømmeklub stod nu for anden gang i sin historie uden en svømmehal. På det tidspunkt var der omkring 750 medlemmer i klubben, som nu pludseligt ikke kunne dyrke deres svømning. Lennart Marmetschke og de andre bag klubben ønskede dog ikke, at klubben helt skulle lukkes.

»Så vi kørte i en årrække fra 2011 klubben uden svømmeaktiviteter. Vi mødtes i bestyrelsen og afholdt generalforsamlinger, så klubben kunne køre videre,« fortæller formanden.

Dragør Svømmeklub eksisterede altså i flere år uden nogen reel aktivitet i klubben. Bestyrelsen sørgede blot for, at klubben stadig fungerede. Der var nemlig en forventning om, at Dragør på et tidspunkt igen ville få en svømmehal.

For hele familien

Den forventning skulle vise sig at holde stik – omend der endte med at gå en hel del år, før det stod klart. I 2016 begyndte planerne for en ny svømmehal nemlig at tegne sig i byen, og Lennart Marmetschke og resten af Dragør Svømmeklub kunne nu øjne muligheden for igen at åbne op for svømmeaktiviteterne i klubben.

Kommunen var da også hurtig til at inddrage svømmeklubben i planerne for den nye hal.

»Vi bliver spurgt, hvad vi har af ønsker, og jeg tror, at kommunen er overrasket over, at vi ikke vil have mere end det, vi beder om,« siger Lennart Marmetschke.

Den nye svømmehal ved Hollænderhallen stod klar i 2019. Arkivfoto: Thomas Mose.
Den nye svømmehal ved Hollænderhallen stod klar i 2019. Arkivfoto: Thomas Mose.

Et 25-meter-bassin med seks baner og med mulighed for en tremetervippe i den ene ende, et lavere træningsbassin og lidt større omklædningsfaciliteter. Det var det, svømmeklubben havde af ønsker til en ny svømmehal.

»Det fik vi uden videre. Vi fik endda også et varmtvandsbassin oveni hatten,« siger Lennart Marmetschke.

Den nye svømmehal stod færdig i 2019. Dragør Svømmeklub kunne nu endelig åbne rigtigt op igen efter at have været sat på standby i mere end otte år. Og med den nye åbning ønskede svømmeklubben også at sætte en ny kurs.

»Da vi åbnede op igen, besluttede vi os for, at vi skulle være en svømmeklub for hele familien,« fortæller Lennart Marmetschke.

Efter så mange år uden en svømmehal i byen var der mange børn, som ikke havde haft nogen form for svømmeundervisning – noget, der ellers ifølge Lennart Marmetschke er vigtigt i en kystnær by som Dragør, hvor der er rig mulighed for mange former for sejlsport.

»Vi tænkte hele svømmeklubben op omkring, at vi ville få en masse medlemmer, som i og for sig ikke kunne svømme i forvejen, ind,« siger han.

Et sted, hvor man kunne se tankegangen om en svømmeklub for hele familien folde sig ud, var klubbens kombinationshold – et hold, hvor også forældrene har mulighed for at komme ud og svømme.

»Forstået på den måde, at når vi underviser børnene i det lille træningsbassin, så kan forældrene selv svømme med i det store bassin,« siger Lennart Marmetschke.

Stor succes

Fokusset på hele familien skulle vise sig at være en succes. I hvert fald når det kommer til medlemstal. Før hallukningen og den efterfølgende standby-status i 2011 talte svømmeklubben på sit højeste omkring 750 medlemmer. I dag har Dragør Svømmeklub over 1.000 medlemmer, hvoraf størstedelen er under 14 år, og deres hold er fuldt besatte.

»Vi er blevet større, end vi nogensinde har været. Der har virkelig været en stor efterspørgsel på os. Når jeg snakker med forældrene, så er de glade for, at der endelig er en chance for, at børnene kan lære at svømme,« siger Lennart Marmetschke.

Den lange nedlukning og efterfølgende genopbygning har dog haft konsekvenser for klubben.

»Vi har ikke en konkurrenceafdeling i dag. Vi har simpelthen ikke haft nogen, der har lært at svømme nok til, at vi kan begynde at gøre det på baner,« forklarer formanden.

Svømmeklubben har dog holdet med navnet SPEED, som formanden godt vil gå med til at kalde deres konkurrencemæssige element. Det er et hold bestående af tidligere konkurrencesvømmere, som kan tåle at blive pisket igennem af en træner med et stopur på bassinkanten.

»Det er et hold, som man i Dragør Svømmeklub stort set altid har haft. Holdet er for svømmere, der tidligere har været på førsteholdet i klubben, og som gerne vil fortsætte med at svømme. Det kan måske sammenlignes lidt med Oldboys-fodbold,« siger Lennart Marmetschke.

Babysvømning

Svømmeklubbens succes er dog ikke uden udfordringer for formanden og resten af bestyrelsen. Som Dragør Nyt tidligere har beskrevet, så er Dragør Svømmeklub kritisk over for udvidelsen af åbningstiderne i svømmehallen. Det har blandt andet betydet, at svømmeklubben nogle gange må dele bassinet med offentligheden, når de træner om eftermiddagen og aftenen.

Leg i Dragørs nye svømmehal. Arkivfoto: Hans Jacob Sørensen.
Leg i Dragørs nye svømmehal. Arkivfoto: Hans Jacob Sørensen.

Det er dog vigtigt for Lennart Marmetschke at gøre det klart, at svømmeklubben bestemt ikke ønsker mindre offentlig adgang til svømmehallen. Tværtimod.

»Vi synes også, at der skal være mere åbent, men det burde være om morgenen. Der er en hel del mennesker, som gerne vil op og svømme før arbejdet, men til gengæld ikke mange voksne, der har tid eller lyst til at svømme mellem klokken 13 og 17,« siger han.

Lennart Marmetschke oplevede også, hvordan svømmeklubben pludseligt kom til at stå for skud, da man valgte at lukke ned for babysvømning. Det på trods af, at klubben ikke havde noget med det at gøre.

»Der stod pludseligt på Facebook, at det var Dragør Svømmeklub, som havde lukket det ned, og hvorfor klubben dog havde valgt at gøre det. Der måtte jeg ind og kommentere, at Dragør Svømmeklub aldrig har tilbudt babysvømning,« siger han.

Da der sidst var babysvømning i byen, var det Dragør Kommune, som stod for det. Dragør Svømmeklub har dog sagt, at de gerne vil være inde over babysvømning i Dragør og stå for at finde kompetente trænere til det. Men indtil videre så har det ikke været helt ligetil at koordinere med kommunen, så indtil videre er det kun blevet ved tilbuddet.

Visioner for fremtiden

Som sagt, så har Dragør Svømmeklub aldrig været større, end den er nu. Det tegner selvfølgelig godt for fremtiden, men der er endnu flere grunde til, at Lennart Marmetschke ser positivt på svømmeklubben de næste år.

»Vi har gennemgået et generationsskifte i bestyrelsen, som betyder, at jeg for eksempel i dag er en af dem, der har siddet her i længst tid. Der er kommet nye kræfter ind,« fortæller Lennart Marmetschke.

Han forklarer skiftet som en meget positiv ting og omtaler de nye medlemmer som værende mere »tidssvarende« i forhold til medlemmerne. Forstået på den måde, at bestyrelsen nu, som den gør i så mange andre sportsklubber, består af forældre til svømmerne.

»Men vi har også et par stykker siddende, hvor børnene måske ikke svømmer så meget mere. De bliver heldigvis i bestyrelsen alligevel, fordi de synes, at det er et interessant arbejde,« oplyser formanden.

Et andet fokuspunkt for klubben er ifølge formanden den føromtalte konkurrenceafdeling – eller manglen på samme. Det kræver tid og plads, som klubben lige nu ikke ved, om de kan få. Men selvom en sådan afdeling måske ikke er mulig her og nu, så er det noget, som, formanden håber på, vil være at finde i fremtiden.

»Vi har en idé om, at vi i løbet af nogle år kan lave et par aspiranthold af svømmere, og så kan vi måske begynde at igangsætte en rigtig konkurrenceafdeling igen,« lyder det afsluttende fra Lennart Marmetschke.

 

Seneste artikler

Foto: Bazoom AI.

Sådan forbereder du dig til vandreture på Island

Island er nok et af de flotteste steder på jorden, hvis man elsker udendørs eventyr. Fra store vandfald til vulkanske landskaber og gletsjere, byder Island på mange spændende vandreture. Men hvordan forbereder du dig bedst til vandreture Island, og hvordan får du den bedste oplevelse?

Marianne Wulff viser den røde vimpel, som »syfiksere« har lavet til Repair Café International, der kan fejre 15-års-fødselsdag til oktober. Opgaven var at designe og sy en vimpel, som symboliserer det danske flag og vores by Dragør. Vimplen skal hænges op til fødselsdagen i Haag sammen med vimpler fra andre Repair Cafe’er fra de deltagende lande. Foto: TorbenStender.

Mariannes kamp mod smid-væk-kulturen

Repair Cafe Dragør fejrer et år i Dragør. Initativtager Marianne Wolff ønsker at gøre op med en kultur om at smide væk og købe nyt, når noget er i stykker

 
 

Fik du læst?